Jeg har tænkt mig at oprette siden straks, eller den findes nok allerede?
Yngste startede sidste mandag og tirsdag med at være umulig at få ud af sengen, jeg jabbede løs “doven – ugidelig – du bliver aldrig til noget – du pjækker bare (igen) osv og fik ham i skole begge dage, men onsdag – efter mit ordgyderi – pippede han: “Jamen jeg har det så dårligt” og jeg lagde en hånd på hans pande og kunne mærke. Den er god nok, han er dårlig.

Jeg hentede et glas vand og hørte ikke mere til ham i to dage, hvor han sov det meste af tiden. Fredag var han oppe i bad og spiste lidt ristet brød, før han var tilbage under dynen. Først lørdag stod han op, og det var vist mest fordi, han blev inviteret til en fødselsdag.

Nå men allerede fredag begyndte jeg at fryse, men jeg lod som ingenting. Lørdag morgen var jeg både slatten, varm og svimmel, men tænkte at en kop the og strikketøjet nok ville hjælpe, men til middag måtte jeg kapitulere og gå i seng – eller på seng – jeg nægter at så i seng om dagen, heller ikke når jeg er syg, så ligger jeg ovenpå sengetøjet med et vattæppe.
Jeg var oppe og finde noget aftensmad og køre yngste i byen, så håndboldkamp og dejsede så om igen. Søndag var der ingen kære mor, jeg måtte sove og det gjorde jeg stort set til tirsdag aften – tirsdag aften var temp. 39+ og jeg sov videre til onsdag ved ni-tiden, hvor jeg vågnede og temp. igen var næsten normal. Jeg havde det ikke meget bedre, men vi ved jo, at det tager et stykke tid at komme ovenpå, når man stort set har sovet i tre døgn og ikke spist, men kun drukket lidt vand. Jeg fik mig samlet sammen til et brusebad og en hårvask – ikke at jeg fik det bedre af det, men jeg så i det mindste bedre ud.
Resten af onsdagen foregik i snegletempo – mest på sengen.
Nej jeg så ikke dårlige tv-serier, det gør jeg nemlig aldrig, heller ikke når jeg er syg. Jeg gad faktisk ikke se tv overhovedet, kun hvile.

I aftes var der så en håndboldkamp, som jeg måtte se og endelig – første gang siden lørdag – fik jeg lyst til kaffe. Det skulle fejres, så jeg slubrede to krus kaffe, inden jeg gik i seng … tror du man kan sove, når kroppen er tømt for koffein og så pludselig bliver pumpet? Nej vej. Så jeg roterede som en grillkylling, mens jeg så natten gå. Sidste gang jeg var oppe – kaffen var også vanddrivende – var klokken 4 og jeg vidste, at om 1½ time ville hånværkeren stå op. Jeg forestillede mig, at jeg ville kunne sove til ved 9-10 tiden og så få gang i min normale dagsrytme igen, men nej – jeg kunne ikke sove.
Så her sidder jeg hamrende træt og koldtsvedende.

For resten så glemte jeg, at jeg også fik bihulebetændelse – eller det var så kun en begyndende, som heldigvis er gået i sig selv igen. Det plejer ellers ikke at gå så nemt med det. Bihulebetændelse er det jeg altid ender med efter en infektion – andre døjer med andre ting som fx mellemørebetændelse og halsbetændelse. Jeg går ud fra, at det er den næsesprang øre-næse-halslægen gav mig for et årstid siden som skal have æren – jeg fortæller mere om den en anden god gang.

Jeg overvejer, om jeg skal udgive nogle af de mange indlæg til bloggen, som jeg digtede i den lange nat – 10 – 15 stykker mindst. Men det er ikke alt, som også lyder godt om dagen. I dag skal jeg vist ikke træffe nogle beslutninger overhovedet, jeg har det med at blive utidig og besværlig, når jeg er træt og når jeg er overtræt, så bliver jeg let totalt utilregnelig.

Dette indlæg blev også anderledes end jeg havde “skrevet” det med tankerne i nat. Billeder er der ingen af. Jeg har ingen taget – overhovedet og selv om jeg havde, så ville jeg ikke orke at hive dem ud af kameraet.