Fru Nielsens Hverdag header image 2

Jeg lyver ikke

Skrevet fredag d. 4. januar 2013 kl. 07:38 og gemt i: [drøm]

– bare rolig dette er ikke et indlæg, hvor jeg skal pudse min glorie, men en indledning til en drøm … jeg går ellers ikke specielt op i mine drømme, jeg skriver ikke ned eller forsøger at udlede noget, men lige netop denne drøm har gjort indtryk – alle tre gange!

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg første gang drømte drømmen, men det er nok en månedstid siden. Jeg drømte, at jeg dummede mig, snød, løj, narrede og var en rigtig bitch. Grunden til at jeg lagde specielt mærke til drømmen var, at jeg vågnede og var oppe – der gik nok et par timer, så faldt jeg i søvn igen og havnede midt i den samme drøm. Det var underligt, men ikke så specielt, at det er derfor, jeg fortæller om drømmen. Nej det underlige er, at jeg i nat havnede i drømmen igen – men med den forskel, at mine synder var blevet opdaget og at jeg havde dårlig samvittighed. Jeg løj for at rense mig og min samvittighed var SORT.

Nu venter jeg på næste afsnit – for ligesom at få en ende på det hele … og som jeg startede med at skrive, jeg lyver ikke – så jeg går ikke rundt med noget sort indeni som skal ud.

0



8 kommentarer ↓

  • Karin

    Godmorgen <3

    Jeg er sikker på en drømmetyder, vil kunne få en analyse klar på få minutter, og du ville kunne forstå hvad det drejer sig om.

    Jeg kan ikke hjælpe dig, kun bekræfte, jeg har drømme der også virker som en føljeton.

    Nu er weekenden lige derude, derfor ønsker jeg dig en fantastisk en af slagsen.

  • Helle K.

    Karin: Godmorgen – hvis jeg skulle tyde mine drømme, så ville jeg snakke med en psykolog og ikke en drømmetyder – det er alt for meget hokus-pokus til min smag med sådan en.
    Jeg har engang fået fortalt af en psykolog, at man ikke skal se på indholdet, men følelserne i drømmen. Da jeg brugte den formel, kom jeg meget langt i min sygdomsforståelse.
    Jeg er sikker på, at min weekend bliver god – tak 🙂

  • Anne

    Helle …spændende..jeg elsker når jeg husker mine drømme, men at drømme i føljeton…det har jeg tilgode 🙂 i øvrigt en god forklaring, det med at skulle se på følelesrne i drømmen..den køber jeg 🙂
    god weekend

  • Madame

    Spændende at du kan gå ind i en drøm igen og fortsætte – det har jeg aldrig prøvet. Jeg tror, drømme tit har et budskab til os, men jeg vil slet ikke gøre mig klog på din drøm.

  • Helle K.

    Anne: Jeg har heller ikke oplevet det før – jeg er også spændt på, om jeg får en forklaring – eller jeg selv må tolke 😉

    Madame: Ikke kan – det er ikke bevidst, men noget som er kommet af sig selv. Det tror jeg også, jeg tror, at underbevidstheden vil have mig i tale, men nu skal jeg lige finde ud af, hvad den vil sige 😉

  • Karin

    Jeg har aldrig selv benyttet en drømmetyder. Hvis jeg på et tidspunkt skulle lære og forstå mine drømme, vil jeg huske din formel, da jeg allerede kan nikke genkendende til det, når jeg tænker efter, mht. de drømme jeg husker, og hvordan jeg havde det i den givne situation.
    Jeg har fået en aha oplevelse i dag. Tusind tak.

  • Helle K.

    Karin: Selv tak – jeg kan kun sige, at jeg selv har haft stor fornøjelse af det 🙂

  • Catarina

    Jeg har også prøvet nogle gange i løbet af mit liv, at kunne gå ind og fortsætte en drøm. Og jeg har fundet ud af at jeg kan gøre det ved at tænke på drømmen inden jeg falder i søvn og derved hoppe ind og fortsætte den. 🙂

    Glæder mig til fortsættelsen. 🙂