Fru Nielsens Hverdag header image 2

Julen 2012

Skrevet onsdag d. 2. januar 2013 kl. 17:48 og gemt i: [jul]

“Jeg bliver aldrig syg” og nu er jeg i så god form, så jeg kan godt klare en omgang influenza … som jeg aldrig får 😉 Det er 12 år siden jeg sidst havde influenza, så hvorfor skulle jeg få det i år?
Som du nok kan regne ud, så har jeg haft influenza i år – og så lige i julen. Heldigvis var det en let omgang, som varede 4-5 dage – sidst jeg prøvede, varede det i 3 uger.
Det startede 21. – 22. december, hvor jeg var træt og utilpas, men det regnede jeg med skyldtes træthed, travlhed eller lign. Natten til den 23. vågnede jeg med ondt i maven, ondt i hovedet, kvalme, svimmelhed og generelt utilpashed, så kunne jeg godt regne ud, at der nok også var feber på vej.
Ganske rigtigt den 23. om morgenen var feberen i hus.
Den 23. var 4. søndag i advent – du ved den med snestorm i Nordjylland. Ungerne kørte til Aalborg, de har en tradition med bytur, hvor de køber de sidste julegaver, spiser ude og går i biffen – og sådan en tradition skal der mere end en snestorm til at bryde.
Jeg frøs – du ved sådan på nu har du feber måden, så jeg gik i gang med de ting, som skulle gøres inden jul. Bagefter gik jeg ind og sov – mens jeg svedte.  Om aftenen tændte håndværkeren de 4 lys i adventskransen, så jeg stod op og ristede et stykke brød og lavede en kop the. Det fik jeg indenbords – næsten det hele – inden jeg gik tilbage i seng.
Jeg sov videre hele natten. Næste morgen skulle vi til fødselsdag med min mor, hun blev 85, men jeg blev hjemme, jeg ville ikke smitte de gamle på plejehjemmet – og jeg var slet ikke i form til at skulle i byen. Midt på dagen gik jeg i bad og ordnede hår – så jeg var klar til juleaften, men bagefter gik jeg igen ind og lå på sengen og småsov.
Sidst på eftermiddagen stod jeg op og spise et par panodiler, så de kunne få feber slået ned. Det gik planmæssigt og jeg klarede juleaften i fin stil.

Feberen kom ikke tilbage, men jeg var stadig noget slatten 1. juledag, men der hjalp ingen piveri – vi skulle forberede maden til gæster 2. juledag. Vi skulle have mormormad, bankekød med rodfrugtmos. Det var en stor succes og vi har aftalt, at det skal være en ny traditon med mormormad 2. juledag – ikke nødvendigvis samme menu hvert år.
4 juledag skulle vi til fødselsdag i Aalborg. Weekenden blev kun lidt køretur og nedpakning af julen. Rengøringen gemte vi til den 31. hvor vi i fællesskab fik styr på det – håndværkeren var dagens mand og gjorde reolen og den indhold rent. Hold op det trængte og jeg havde truet med det i flere omgange, men det tog jo lang tid. Alt skulle ud (et rum af gangen), støvsuges og tørres med en hårdt opvredet klud.  Kys til håndværkeren.
Nytårsaften skulle håndværkeren og jeg sidde alene, det gør vi altid, men i år skulle drengene spise hjemme. Kl. 21 kørte jeg dem til hver sin fest og tilbage til lidt fjernsyn. Kl. 22 kørte jeg mellemste og en bilfuld kammerater til den endelige nytårsfest i den anden ende af byen. Samtidig spurgte han, om jeg ville køre en anden kammerat og nogle af hans skolekammerater til en anden fest – også i den anden ende af byen – og det ville jeg gerne. Kammeraten sagde: “Nå så findes der søde mødre” og jeg labbede rosen i mig. Så kunne jeg endelig gå ombord i mit andet glas rødvin.
Kl. 00 spiste vi kransekage (den skulle jeg selv have bagt, det var nemlig den tørreste kransekage nogensinde) og drak en gintonic – vi sprang over boblerne. Så skulle håndværkeren skyde sine bomberør af – og han brændte sig, så resten af aftenen foregik med hånden i en skål med vand.
Vi gik i seng kl. 1.30 og håndværkeren sov straks, men jeg kunne ikke falde i søvn – først kl. 2.30 lykkedes det – for at blive vækket, da mellemste kom hjem kl. 4. Jeg faldt endelig i søvn kl. 5 og sov til kl. 7, hvor yngste ringede for at blive hentet fra fest. Jeg faldt heldigvis i søvn igen og sov til kl. 10.30.
Nu nyder jeg, at hverdagen er startet. Tidligt i seng og tidligt op det er sundt for … osv
Jeg skal igen have styr på kalorieindtaget, det har taget magten fra mig her december.

Sådan gik julen 2012 sin skæve gang 🙂

0



6 kommentarer ↓

  • rejen

    Åh stakkels dig, men godt at det ikke varede i flere uger…;-D

  • Dorthe

    Sikke da en jul. Rigtig irriterende, men ikke noget at ærgre sig over nu. Du klarede det jo i fin stil alligevel. Godt nytår.

  • Catarina

    Aii, hvor træls med sådan en omgang. 🙁 Men godt du ikke var ramt så længe denne gang.

    Jeg nåede også at blive nedlagt, og heldigvis varede den slemme del også kun i 4-5 dage, men allerede 3. dag var jeg nød til at gå på arbejde, med feber og hele balladen, da jeg jo skulle på ferie, ikke ligefrem fremmende, men jeg overlevede.

    En let hosten er nu alt jeg har tilbage og heldigvis for det.

    Godt nytår til dig og familien. 🙂

  • Karin Abildhauge

    Godt Nytår.

    Hvilken beretning. Øv du måtte ned med influenza (som rigtig mange har været). Håber og ønsker for dig, du er fit for fight.

    En stille jul/nytår er ikke at foragte. Det er så skønt bare at vælge krybesporet. Det er balsam for kroppen.

    Nu er der brugt 2 døgn + knapt 8 timer af det 3 døgn. Der ligger 362 dejlige dage foran, med muligheder, glæder, spas. Glæder mig til at se hvad der falder for fødderne 😉

  • Lene

    Håber du er ved at være ovenpå, surt show sådan at skulle nedlægges med influenza i julen. Pøj pøj med kalorieindtaget, det skal også nedad her 🙂

  • Helle K.

    Rejen: Ja det er jeg også glad for 🙂

    Dorthe: Ja det gjorde jeg jo – og mange tak 🙂

    Catarina: Øv da det er ikke nemt at klare en hverdag på job med feber – dejligt at du nu kan samle energi og nye kræfter i varmen 🙂 men vi var nok heldige med, at det ikke varede længere. Jeg har slet ikke hostet – hverken mens eller efter.
    Hyg jer 🙂 og mange tak.

    Karin: Tak 🙂 Jeg er stadig lidt træt, men eller ok. Vi har nu altid en stille jul og nytår – i år har der været mange flere ting end normalt. Jeg glæder mig også til 2013 🙂

    Lene: Ja tak det går bedre nu 🙂 Jeg har nu igen styr på kalorierne, men der går lige et stykke tid, før jeg er tilbage, hvor jeg vil være. Vi ses 🙂