Vi har også bunker af sne.
Mellemste kørte til Hirtshals i mandags og han sagde, at han ikke havde set SÅ meget sne noget sted som her, men jeg tror nu, at det skyldes, at han kørte på de lidt større veje – flere steder i Vendsyssel har de vist fået en hel del mere sne end vi har, men som altid, så har vi fået vores del. Som jeg plejer at sige: “Udsatte steder – det er her” og det holder meget godt stik.
Emma og jeg får gået vores ture, men billederne de lever en skyggetilværelse lige nu. Jeg er optaget af at strikke og strikke og strikke.
Jeg ved ikke hvorfor, jeg ikke bare kan strikke lidt her og der – nej det tager fuldstændig over og jeg strikker som gælder det liv og død.
Billederne er tilfældigt valgt, jeg ved ikke, om der findes bedre i beholdningen, men det skal jo gerne gå lidt kvikt.
En ting er helt sikker – det er hvinende koldt i dag, men det føles ikke så slemt, der er jo ikke en vind der rør sig.
Vi har sat vores lyskæde op under det store grantræ i haven (vi kan næsten stå oprejst under de nederste grene, så det er temmelig stort) – vi kunne ikke lige overskue at sætte lys på helt til toppen – men det synes jeg også ser stemningsfuldt ud (især i mørke).
0
Madame - 13. december 2012 - kl. 16:26
Her er det også hvinende koldt i dag, og jeg fortrød, jeg ikke havde taget rulamsfrakken på. Sikke flotte billeder fra det udsatte sted, I bor 🙂
mosekonen - 13. december 2012 - kl. 17:47
Det er også koldt her, men sne er der ikke meget af. Billederne er smukke.
Fortsat god strikkelyst – hvis du vil, så send bare en lille smule af den ned til mig.
Knus.
Helle K. - 13. december 2012 - kl. 17:51
Madame: Det kan jeg godt forstå, sådan en jakke ville være god i dag 🙂
Mosekonen: Tak – jeg nyder min lyst og sender lige et par pust i din retning :)I
anette - 13. december 2012 - kl. 17:59
Der er fantastisk smukt med al den sne hos jer. Vi fodrer også fuglene året rundt. I dag har jeg lige hentet ny forsyning af frø – men de har også fedtkugler – dog ikke hjemmelavede!
Rejen - 13. december 2012 - kl. 19:13
Smukt pyntet træ..;-D
Henny Stewart - 13. december 2012 - kl. 22:21
Udsatte steder, det er altså også her i Hjørring. Her på det sidste har vi selv været med til at betale for at få vores vej ryddet. Kommunen kan ikke overkomme det! Det er selvfølgelig til at overskue, når næsten alle på vejen er med, men 50 kr. og 50 kr. der bliver altså også til penge.
Lone - 14. december 2012 - kl. 09:05
Udsatte steder er min næse, som altid bliver ramt.
Det er nogle helt vidunderlige vinterbilleder, du viser. Hvor er det en smuk tur, du og Emma går på jeres ture. Jeres gran i haven er også så fin. Kan tænke mig, det ser rigtig hyggeligt ud i mørke 🙂
Jeg har lige læst om, hvordan du fodrer dine fugle og selv laver mejse”kugler”.
Jeg gør det samme men bruger engangsglas i plastic. Det kan man sagtens, når palminen er en smule afkølet. Det er noget forfærdeligt fedtet stads at vaske af – når man nu ikke (som mig) har en opvaskemaskine.
Dine børn har sikkert ret i, at det har noget med alderen at gøre, at vi går op i fuglelivet. Jeg kan heller ikke huske, det interesserede mig en dyt, da jeg var ung. Men husker, min mor altid skulle fortælle om “sine” fugle, som jeg syntes var så kedsommeligt at høre om.
Annemette - 14. december 2012 - kl. 22:25
Sikke smukt! Det holder nok ikke til jeg kommer pä ferie fra naeste weekend, syntes jeg hörte noget om plusgrader og regn 🙁