Jeg har lige været forbi hos Marianne – det sætter ligesom mine “problemer” i perspektiv. Hvordan kan jeg egentlig tillade mig at være så selvcentreret, når der findes mennesker med “rigtige” problemer. Mit er mere selvynk.
0
Sådan kan du ikke se på det. Man kan ALTID finde nogen, der har det værre, men det betyder sgu ikke, at dit problem ikke er reelt nok, selvom Mariannes umiddelbart er værre. Husk det!
Kig lige ind på min blog. Her er en fru Nielsen, som har det værre!!
Deborah: Jeg ved det godt, men jeg er lidt usikker på mig selv og det hele idag… 🙂
Rimkoger: Jeg har kigget og jeg har kopieret og nu skal de få 🙂
Jeg har undladt at kommentere dit tidligere skrevne i denne ombæring, men altså, Helle K., nu må du altså stoppe… Du nedgør din situation, giver dig selv piskeslag, ved at begynde et regnestykke, som bare ikke findes! Shabby-Marianne kender jeg 98% sikkert godt nok til, at hun ville blive rødglødende og rapmundet, give dig en regulær skideballe, hvis hun læste dit her skrevne. Tro mig!
Vi skal ikke sammenligne os med andre, hvis, ja da skal vi jo også ha’ dårlig samvittighed over flere gange dagligt at få noget at spise, selv en lausig købepizza er da luksus! Næh, vi skal arbejde for os selv og vores nærmeste først og fremmest, og du er nede i et hul for tiden, og det i den grad. Du behøver hjælp/støtte fra din familie, men det kræver at du slår i bordet og får præciseret, hvordan du føler det, og så beder om opbakning her og nu. Flere af dine tidligere beretninger fortæller jo om en ægtemand, der gerne tager med dig på oplevelsesture, når tid haves. Og så skal du glemme/lukke øjnene for støv m.v., indtil det når knæhøjde. Mit primitive råd angående sidstnævnte er, at I betaler et “rengøringsjern” for 2-3 timers husligt arbejde ugentligt; sådanne findes ret ubesværet via en lille annonce i ugeaviser! De penge kan give en pensionist lidt ekstra penge til hjemlig hygge, samtidig med at hun og manden får lidt timer væk fra hinanden 😉
Sikke en svada, men den føler jeg skal til. Ret ryggen, klø på, og kæmp…
Anjoe: Tak. 🙂 Jeg har faktisk selv fundet nogle af de tanker som bringer en videre – men det der var skrevet, var jo skrevet og sådan var det dengang. Jeg blev helt forskrækket over mig selv, jeg plejer at være stærk, kunne se løsninger o.s.v. men filmen knækkede lige imorges. Jeg ved også godt, at jeg har en mand som gør mange ting for mig – vores problem er nok, at der er så mange problemer, at det smitter af hele vejen rundt. Jeg retter ryggen, klør på og kæmper 🙂
Altså, altså, altså Helle, hvad er du ude i………..
At overkomme og orke – det kan alle, men vi gør det på forskellige måder og niveau. For nogen som ikke har oplevet en alvorlig krise da kan et hold i nakken give anledning til det hele store melodrama.
Tænk på at jeg har så mange års træning i at komme hertil hvor jeg er i dag.
Du er jo kun lige startede på din rejse.
Man kan godt tage “konceptet” – de har det dårligere end mig – det eneste du kan bruge det til er, okay jeg har ikke noget bunden. Sådan siger jeg sidst på måned når pungen er tom – okay der er ris i skabet, hvad hyler vi får – der er dem der ingen ris har……
Du skal give dig lov til at opleve smerten – smerten ved ikke at være som “alle de andre”, smerten ved ikke at føle at du slår til, smerten ved ikke at kunne – først når du har erkendt den smerte, så kan du begynde at glædes. Glædes over de små ting her i livet, som jo egentlig er store. Glædes over at der venter dig et godt liv trods alt……….
Men det kræver meget – utroligt meget at erkende, at man ikke kan det som alle andre kan, at ens verden ikke er som den burde være…………..
Og du skal gå ud og skrige med dit kamera, at livet er noget lort (sorry) – tag billeder af den smerte (det vil jeg nemlig gerne se).
Og tro mig – mit hjem flyder, men er der nogen der ikke kan abstraherer fra dette så kan de jo bare gå igang med at rydde op……..
Nogen gange så tager jeg en total oprydder, når der er tid og overskud og ved du hvad – så nyder man 10000000 gange mere end hvis der altid var ryddet op.
En af de ting jeg har bemærket er, at du føler dig utilstrækkelig! Hvem er det der giver sig selv så hårde odds, jo det er Helle.
Familien, venner, boggerne elsker dig for den du er – hverken mere eller mindre. Jeg syntes du er sej og kan så meget – bla. at indfange nogle fantastiske motiver (jeg har stadigvæk dine ko-billeder på nethinden). Det sal du dyrke – det er der du henter overskuddet – overskuddet til bare at være dig selv…………
Marianne: Jeg sidder med tårer på kinden og er så taknemmelig – over at der findes mennesker der orker give mig nogle kommentarer – give noget af sig selv – forsøge at få mig til at se længere.
Jeg vil ikke kommenterer alle de ting du skriver – bare sige, at jeg læser og forsøger at lære. Tak 🙂
Kæreste Helle. Selvfølgelig skal du give dig selv lov til at “bide i gulvtæppet”, råbe og skrige og blive stiktosset en gang imellem. Hvis du ikke gør det, så går du i stykker som menneske. Dit forrige indlæg er helt i orden.
For mange år tilbage kunne jeg have skrevet det samme, som du gør nu.
Marianne siger så flot, det der skal siges. Jeg kan ikke tilføje noget bedre, bare fortælle at du aldrig må sammenligne dig med andres dårligdomme. Hver ting er lige slemt for den person, som står lige midt i kaos.
Stort knus til dig.
Nu vil jeg, anjoe, bare lige pippe, at jeg ikke har haft kontakt til shabby-Marianne omkring dig og dit, så hendes ovenstående skrevne er sket, fordi hun har besøgt din blog – at det så skete kort efter mit skrevne, ja det er tilfældigt 100%, yes!
I øvrigt skal du ikke fortryde, for tidligere nævntes omkring kommende påskearrangement, så du må gribe fat i de problemer, der egentlig burde være de mindste…
Johanne: Tak for knus og ord 🙂 Jeg er meget glad for alle indlæg – og Marianne kommer med en masse godt, som kræver at jeg læser det igen og tænker. 🙂
Anjoe: Jeg ved godt, at Marianne er kommet herind af sig selv – hun er så sød til at kommentere mine fotos – og hun har jo også kunnet se, at jeg har linket til hende. Så jeg har slet ikke tænkt i den retning 🙂
Jeg står ved det jeg har skrevet – men alligevel kan det godt forskrække mig lidt.
Nemlig – jeg så på min blogopsætning at der var linket 🙂
Hvor er det kloge ord du skriver Marianne – jeg kan genkende det du skriver fra mig selv. Det er fuldstændig rigtigt at folk oplever smerte og modgang på forskellig vis. Jeg har haft kroniske sygdomme i 30 år – jeg kan da stadig en sjælden gang – ha nogle rigtig trælse dage og ryge i et hul men hullet er ikke så dybt som tidligere – det er lettere at kravle op af. Jeg kender også følelsen af “der er nogen der har det meget værre end mig” – men det løser ikke situationen for mig at tænke sådan – det gør det ikke lettere eller bedre for mig at klare en given situation. Der er flere sider af én – én når man har smerter og ingen søvn har fået og én når man har mere overskud. Og selvfølgelig kan man tænke forskelligt i de situationer Helle. Jeg håber du er ovenpå igen Helle?
Marianne: 🙂
Anette: Du har ret – Mariannes ord er meget kloge 🙂 men dine synes jeg nu også er kloge – tak skal du ha’ og tak jeg har det meget bedre idag – billeder på vej 😉