Fru Nielsens Hverdag header image 2

Skete der så slet ikke noget i oktober?

Skrevet fredag d. 9. november 2012 kl. 13:55 og gemt i: [fødselsdag]

Jo da – fruen fyldte 50.
Hvordan jeg har det med det? Det har jeg det ok med. Det var bare en fødselsdag som alle mulige andre fødselsdage.
Som jeg sagde til håndværkeren: “Det er jo ikke slemt at fylde 50, når man ser så godt ud” 😉

Jeg ved det – jeg ser træt ud på det billede, og det var jeg også.

Ældste kom hjem og lavede brunch til mig og resten af dagen drev vi rundt, kun os 5.
Fødselsdagen var blevet fejret med familien i september, hvor vi inviterede 40 mennesker til mokost (Hüttemeiers danske udgave af brunch), eftermiddagscacao, aftensmad og kaffe. Det kom 26 gæster og det var en hyggelig dag. Det var familien og svigerfamilien i en skøn blanding.

Jeg fik mine ønsker opfyldt. Lækker trøje fra ungerne, staffeli fra manden og penge fra familien. Pengene er omsat til et objektiv til mit nye kamera, resten skal bruges til støvler.

Det er skønt at blive 50 🙂

0



11 kommentarer ↓