Eller hvad man kalder sådan en der tager kameraet i den ene hånd og paraplyen i den anden 🙂
Om det kan anbefales? hmmm ja måske som et forsøg, en leg, men ikke hvis du SKAL have et pletskud med hjem.
Selvom paraplyen vipper faretruende i den ene hånd, så kan en regn som bliver kastet rundt af vinden, sagtens finde ind til kameraet.
Det betyder, at kameraet ikke stiller skarpt på motiverne, men på de regndråber, der løber ned af linsen – eller på den fedtede plet, efter man har tørret den af med ærmet 😉
Der er faktisk flere af motiverne, som ser ok ud, altså som motiv, men skarpheden er væk, måske skulle jeg prøve igen – når regnen er holdt op, hvis jeg er hurtig, så hænger dråberne vel stadig der hvor dråber skal hænge?
Jeg vender sikkert frygteligt tilbage med nogle forhåbentlig skarpe billeder senere …
Indtil da – hav en god og dejlig regnvejrsdag!
0








Fantastiske billeder. De små lyserøde knopper på grenene og det plaskende regnvejr, som fornemmes så fint på vejen i billedet.
Du er godtnok modig at gå ud i det vejr! Jeg havde da besvær nok med at holde min støveklud tør, imens jeg rystede den ud af terrassedøren.
Johanne: Tak. Jeg har det så godt med frisk luft – og at fotografere 🙂
Du har fanget selv regndråberne nok så smukt med dit kamera Helle. Du kommer ud i al slags vejr og det kommer der mange forskellige skønne billeder ud af!
Anette: Jeg ville gerne ha’ gjort det bedre – i solskin 😉
Ja det er klart Helle. Men det kommer – det er lige om hjørnet det skønne forår… tror jeg 😀 Jeg glæder mig også til det blir lidt varmere i vejret selvom vi nok ikke skal klage over temperaturen denne vinter. Det er helt skræmmende så lun den har været synes jeg.
Anette: Nej vi skal nok ikke klage, men det er vært at lade være, når man er vild med forår og sommer. 🙂
Jeg er også vild med blomster og farver i alle afskygninger men det har også sin charme når blomsterne begynder at spire og aftenerne begynder at blive lysere – det er en skøn årstid vi går imøde synes jeg 🙂
Sikke dejlige regnvejrsbilleder 🙂
Anette: Enig 🙂
Margrethe: Tak 🙂
Dejlige billeder, og skarpe nok! Knus
Deborah: Tak – men nej 🙂
Helle – jeg er helt vild med dine regnvejrsbilleder. Det er så flot hvor du har fanget dråberne på grenene – synes jeg. Jeg kunne sagtens forestille mig et af dine regnvejrsbilleder i glas og ramme – “øjebliksbillede” skulle det hedde 😀
Else: Kunne du???? Det er jeg glad for – jeg har nemlig ofte tænkt på, at bruge billeder som gave, men vil ikke belemre andre med dem 🙂