Fru Nielsens Hverdag header image 2

Tømmermænd?

Skrevet søndag d. 1. januar 2012 kl. 12:24 og gemt i: [fru Nielsens nye livsstil]

Næh – jeg spiste min kransekage med stor fornøjelse, og jeg fortryder ikke i dag – kunsten er IKKE at spise resterne 😉


UHA! er der nogle der siger, jeg vil æde, drikke, ryge og elske som jeg har lyst til – og det er ok med mig, jeg kunne ikke drømme om at dømme andres vaner – gør som du vil, bare jeg også må gøre det…
Mit liv er bare blevet det aller-, allerbedste med ekstra smørklat i efter jeg har ændret mine vaner. I dag er der kun en af ovennævnte ting, jeg nyder ad libitum – og jeg ryger ikke 😉
Hvis man ikke har været i den situation, at man har vejet alt for meget og så tabt sig, så tror jeg slet ikke, at man kan forestille sig den store forskel det er.
Jeg er vild med at føle mig lækker – at falde over en nederdel på udsalg til 100 kr. – i str. 40 – som jeg kan købe – og PASSE. Efter en del år i str. 46+ er glæden (og selvtilfredsheden) enorm, men jeg dømmer stadig ikke andre ud fra mine standarder. For min skyld må folk gøre som de har lyst til – jeg løfter ikke et øjebryn, eller slår dig oven i hovedet, hvis du lever et andet liv, end jeg gør – jeg håber bare, at du lader mig gøre det jeg har lyst til – og giver mig lov til at nyde det – og glæde mig – og sprudle af lyst til at dele min glæde.
At jeg praler af mit vægttab og mit nye lækre liv, betyder ikke, at jeg samtidig fordømmer dig, fordi du har truffet et andet valg – eller lige nu ikke har overskud til at ændre dit liv.
Lad være med at dømme mig, hvis jeg siger nej tak – fordi jeg ikke har lyst til at ende i sværvægtsklassen igen – med alt det ubehag og sygdom, som følger med – for mig.
Lad være med at kalde mig hellig og kedelig, fordi jeg ikke et liv fyldt med ja-takker, men af nød har lært, at nej-tak også må være en del af mit liv.
Glæd dig med mig og jeg vil elske dig til verdens ende – og måske længere – TAK.

0

···



16 kommentarer ↓

  • Anette

    Du kan tro jeg glæder mig på dine vegne! Jeg siger også selv tit nej tak til noget men det er folk nu snart så vant til så jeg får som regel ingen irriterende kommentarer. Rigtig godt nytår til dig Helle. Det er superflot hvad du har opnået i 2011!!

  • Anita

    Jeg kan godt love dig for, dejlige Fru Nielsen, at jeg glædes med dig. Jeg beundrer dig. Og misunder bare en lillebittesmule, at du er så viljestærk og sej.

    For fand**, hvor er det bare godt og som før sagt, så er du én af mine inspiratorer og for min skyld måtte du faktisk godt lave et særskilt afsnit på bloggen om, hvordan du har gjort, hvilke kvaler og styrker du har (haft), faldgruber og hvordan man undgår dem osv. Jeg får ikke nok 😉

    Du er cool <3

  • Lotte

    Kunne ikke drømme om at dømme dig! Næh, jeg løfter min nytårshat højt op fra mit hoved (som IKKE gør ondt i dag) og hylder dig!!
    “Nej” er et tæske godt ord at kunne, hvis man forstår at bruge det rigtigt!!

    Det er bare SÅ flot gået!!

    Må 2012 bringe dig endnu mere fremgang!!

    Rigtig godt nytår

    Lotte :O)

  • Malou Klidmoster

    Sådan! Smukt skrevet. Jeg hader selv at blive kaldt hellig når jeg siger ‘nej tak’ til noget. Det handler bare om at vælge sine ‘ja takker’ med omhu. Ja, jeg vil ha’ SMØR – men kun der hvor jeg kan smage det og kun af og til. Er lige ved at læse Andrea Baks fantastiske bog “Slut fred med din krop” og den er vildt motiverende.

    Lige så motiverende har det været at følge din omlægning til det gode liv og den naturligt nedbragte vægt. Der er sgu ingen smutveje, men med den rette indstilling bliver det med fokus på nydelsen frem for forsagelse.

    Du er SÅ sej!

    Godt Nytår 🙂

  • Madame

    Det er bare så godt gået, Helle, og jeg håber, du kan være til inspiration og et forbillede for mange, der vejer for meget. Tillykke med dit nye liv og glædeligt nytår!

  • Susanne

    Hehe, Helle.
    Den var go’, den med lasterne 🙂
    Som før sagt, så er du min store inspiration, og det er er siden 1. november lykkedes mig at smide de første 9-10 kg. Jeg mangler stadig at tabe omkring 35-40 kg, før livet bliver lettere – og ikke kun på vægten, men det når jeg nok i løbet af 2012. Det føles bedre allerede nu!
    Tillykke igen med dit “nye” liv. Jeg ved hvilken fantastisk fornemmelse det er, og jeg glæder mig til at være med på bølgen 🙂

  • Catarina

    Du er og bliver SÅ sej og jeg er vild med at du skriver om det her på bloggen. Knus til dig og et godtnut år til hele din familie. 🙂

  • rejen

    Selvfølgelig skal man ikke fordømme andre fordi de lever et andet liv, så længe de bare lader en leve sit som man selv vil…Sjovt at mange har svært ved at forstå når man siger nej tak, jeg har oplevet kollegaer der blev storfornærmet og sure når jeg sagde nej tak til wienerbrød eller kage…Ofte lyder det: nu har jeg gjort det for at vi skulle hygge os..Jo tak men jeg kan godt hygge mig uden stoppe kæften med kalorier, de kalorier jeg skal have vil jeg godt selv vælge…;-D Jeg kan sagtens forstå din glæde og pral du bare løs…Det er sgi godt klaret…;-D

  • Per

    Kedelig er bestemt ikke det første jeg tænker i forbindelse med dig 😉
    Fortsat held og lykke med projektet 🙂

  • Susanne

    UPS! Nu glemte jeg lige at sige at jeg smed resten af vores kransekage ud i morges 🙂 Og så vil jeg OGSÅ bare sige: PRAL LØS! Du HAR god grund til at være stolt 🙂

  • conny

    Lige præcis, Fru Nielsen!

  • Susanne

    Godt nytår Helle.
    Du har da i den grad vundet retten til at prale. Nej-takkerne er fundet frem nu. Men altså ikke før den sidste kransekage er spist 🙂

  • Mia Folkmann

    Jeg glæder mig med dig og tænker på dig, hver gang jeg ikke rigtigt gider tage ti kilometer på cyklen eller trave en lang tur i en time i regnvejr. For jeg VIL også ned på det plan, hvor jeg kan skrue mig ned i min drønsmarte ruskindsnederdel og igen bruge den blå kjole, jeg købte i Belgien og som ligner en drøm. Hvis du kan, kan jeg også. Bare vent! 😉

  • Merete

    Det er så godt gået … og så må man gerne prale og glædes ;0)
    Godt nytår til jer

  • Jonna

    Det er bare så flot gået, så klart du er glad og har lyst til at snakke om det.

  • Helle K.

    Anette: Tak – ja du må kende til at sige nej 🙂

    Anita: Tak – det ufede er jo, at jeg er temmelig dydsmønster og dukseagtig – jeg har ingen kriser haft, jeg har ingen faldgruber set, jeg har bare tabt mig vejning efter vejning 😉 og det er jo ikke fedt… for andre.

    Lotte: Mange tak 🙂

    Malou: Tak – det handler nemlig om at vælge til og fra 🙂

    Madame: Tak 🙂

    Susanne: Tak – og jeg er så glad for at kunne inspirere dig – det er så flot, det du har gang i 🙂 jeg ved jo, hvor vigtig det er at få vægten ned, når helbredet ikke spiller med. Jeg lod min min spise resten af kransekagen, selv om han egentlig heller ikke har godt af den 😉

    Catarina: Mange tak 🙂

    Rejen: Tak – Underligt at det er så svært at glæde sig over andres succes? :). Så vil jeg prale løs lidt endnu 😉

    Per: Tak – det er jeg glad for, jeg ville hade at være kedelig 🙂

    Conny: Tak 🙂

    Susanne: Ikke hos mig, jeg lader ikke stå til – aldrig mere 🙂

    Mia: Tak – og jeg vil vente i spænding 🙂

    Merete: Tak – det er så dejligt at være rigtig glad 🙂

    Jonna: Tak – 🙂