Fru Nielsens Hverdag header image 2

Ingen kage?

Skrevet mandag d. 19. september 2011 kl. 10:38 og gemt i: [fru Nielsens nye livsstil]

Min livsstilsændring har selvfølgelig også smittet af på håndværkeren – ikke at det gør noget 😉
Vi var vant til, at få kaffe med kage et par gange om dagen, det får vi så ikke mere.
I starten var det vanskeligt for håndværkeren, når vi sad om aftenen om så fjernsyn, kunne han pludselig sige: “Skal vi aldrig have kage mere?” med en ynkelig stemme. Mit svar var: “Jeg ved ikke om du skal have kage, men jeg skal ikke”. Det har nu betydet, at han har tabt sig ca. 4 kg. Han er glad for det, men det har ikke fået ham til at gå i selvsving med sund levevis, han spiser stadig (meget) kage, hvis han bliver budt andre steder. Herhjemme er han dog gået over til knækbrød med ost som mellemmåltid om aftenen.

Vores aftensmad er ikke ændret særlig meget, jeg spiser næsten som før om aftenen, men er selvfølgelig bevist om hvor meget og vælger grønt frem for kød.

Nu ved jeg godt, at mange siger: “Jeg kan ikke undvære kød – eller sovs – eller…”, men det er her, man er nødt til at træffe en beslutning, hvis man virkelig ønsker at tabe sig.
Jeg troede ikke, at jeg ville kunne slippe slik, kager og den slags, men det er gået overraskende nemt.

Det bliver måske lidt ensformigt for jer at høre om dette mit nye liv, men det er jo det som fylder mig – og familien har nok fået nok af min snak for længe siden 😉 Men forhåbentlig kan I også høre, hvor glad jeg er, og hvor godt det er for mig.

0

···



20 kommentarer ↓

  • Per

    Fortsæt du endelig 🙂
    Det er jo en fantastisk omvæltning, du er i gang med, og gode glade historier er altid dejligt at høre om 😉

  • Mia Folkmann

    Hvor er det flot, at du er gået i gang med en omlægning af livsstil! Jeg har selv prøvet noget tilsvarende et par gange; ikke så meget for at tabe mig, men fordi jeg prøvede at fjerne skavanker ved hjælp af kosten. Det virkede, skal jeg hilse og sige.

    Derfor ved jeg også, at det mange gange bliver værre, før det bliver godt. Man kan sagtens have en overgang, hvor man går og skranter med forskellige ting, men det går over. Kroppen har en masse affaldsstoffer, der skal væk, og det kan man godt mærke. Jeg fik blandt andet hamrende ondt i hovedet i en meget lang periode, men i stedet for at tage piller, lagde jeg mig med en kold klud på panden – eller gik en tur. Gik til zoneterapi og den slags. Og lidt efter lidt blev der længere imellem hovedpinerne.

    Lige nu er jeg ude i noget lignende. Denne gang for at tabe de fem kilo, der sneg sig ind på mig sidste vinter, og de irriterer mig, for jeg kan ikke passe mit pæneste tøj. De kilo sidder ret godt fast, desværre. Af den grund er jeg nu begyndt at røre mig mere – cykler på motionscykel hver dag og går lange ture. Sjipper lidt ind i mellem. Jeg kan mærke, at jeg bliver mindre, men jeg kan ikke se det på vægten endnu. Det skal nu nok komme. Jeg er stædig! 😉

  • Helle K.

    Per: Tak for din støtte 🙂 Er en god historie – det kan jeg love dig, at det er 🙂

    Mia: Tak for ordene. Det er dejligt at vide, at der kommer bedre tider en dag 🙂 Jeg havde nok en ide om, at der er en overgang, men nu har jeg hørt det fra “hestens egen mule” – og det er godt 🙂
    Jeg er heldigvis også ret stædig, så vi skal nok nå det 🙂

  • Anita

    Bliv endelig ved, Helle, for jeg elsker at høre dig fortælle om det. Jeg inspireres nemlig af det, kan jeg mærke 😉

  • FibMartin

    Flot gjort Helle. Min vägt vider low, når jeg står på den. Men mine bukser siger fedt.
    Jeg er regredideret til slikoholiker.

    Kan ikke styre det, når det gör ont, så ska jeg tröstes.

    Men jeg ved ju at jeg kan, tabte 14kg for 3 år siden, men fedtet for ud i kranseartärerne. Så jeg tör ikke ta en så hård vägttabkur igen.

    Ska bare blive motiveret, har 8 par bukser jeg ikke kan passe, men nej om jeg vill köbe nye,har ju ett par der passer.

    End en gang tillykke Helle, og så skriver du så dejligt.

  • Ditte

    Bare fyr løs – det er så dejligt at høre om din glæde. Det sætter skub i mit eget (tilbagevendende) ønske om at smide nogle kilo – ikke mange, men en 7-8 stykker ville gøre underværker! 🙂

  • Lene

    Bliv ved Helle, det giver nemlig også inspiration til vi andres tanker om ændringer. Her skal vi også ha noget til teen, og jeg prøver at få luget lidt ud i vores vane med gode hejmmebagte boller med lækker, fed ost, de skal kun være til særlige lejligheder, men det er som om hver dag nemt kan blive en særlig lejlighed, trods det at vi begge godt kan lide knækbrød med en god, men lettere ost 🙂

  • Rejen

    Selvfølgelig fylder det meget når man ændrer livstil, jeg gjorde det selv for nogle år siden..Godt gået og bare klø på, og selvfølgelig kan man undvære sovs, man kan jo også vælge kød med meget lidt fedtindhold…;D

  • Madame

    Jeg kan godt forstå, du er glad – det er så flot at du har ændret livsstil, Helle! I det daglige lever vi også sundt og tænker meget over kost og motion, men det forhindrer os ikke i at give den gas, når vi er inviteret ud 🙂 Skriv endelig mere – det er jo også med til at få til at holde fast i det sunde.

  • Frøskuffen

    Nej bliv dog endelig ved !! Det er sådan noget, som inspirerer mig til ikke lige at gå ud efter noget usundt.

  • Deborah

    Jeg kan kun tilslutte mig. Det inspirere, og er helt fint med mig, at høre om! Jeg har længe gjort som du, og endda lidt mere. Det rykker bare ikke nok, så jeg må lige stramme op. Var dog på vægten her til morgen og det var bestemt fint nok, for jeg har ikke taget på, men jeg skal jo af med kilo!!!

  • Merete

    Bliv endelig ved lyder det også herfra…
    burde lytte godt efter ;0)
    checker buksebestanden og kigger forbi ;0)

  • Olines

    Bliv du bare ved med at dele dine oplevelser i din nye livsstil med os. Det er meget motiverende og kan helt sikkert opmundre mig til, at gå samme vej!

  • Susanne

    Jeg tager hatten af. Der er vidst ikke nogen, der tager skade af lidt mindre kage og lidt flere grøntsager. Det har været svært her i huset med kræsne børn, men efterhånden som de er blevet større, er det blevet lettere at snige grønt og sundt ind i kosten.

  • Pernille

    Hvor er det sejt, at du har kunne lave så radikal en livsstilsændring. Selv gjorde jeg det samme for efterhånden flere måneder siden.
    Jeg tror det er vigtigt at det er et valg, at intet er forbudt, og du må nøjagtigt det, su vil. Det er i hvert fald min oplevelse.
    Jeg ved jeg aldrig kommer til at svælge i hvid brød og kage længere, for min krop har godt af det jeg gør nu, jeg har mere energi og det føles godt. Så godt at kiloene, som jeg stadig er glad for at miste, ikke længere er det vigtige i min måde at leve på 😀

  • Helle K.

    Anita: Hepper på dig 🙂

    Martin: Tak for alle dine ord 🙂 Jeg håber da, at du igen kan finde overskuddet til at komme igang med den sunde livsstil – du ved jo hvordan 🙂

    Ditte: Jeg er sikker på, at du nok skal komme igang 🙂

    Lene: Det er meget et spørgsmål om vaner – gode og dårlige 🙂

    Rejen: Godt at vide, at du også har været her 🙂

    Madame: Når jeg er færdig med vægttabet, så vil jeg også give den gas indimellem 🙂

    Frøskuffen: Så gør jeg det 🙂

    Deborah: Håber at du får fat i den lange ende 🙂

    Merete: 🙂

    Oline: Jeg er blevet lidt hellig,men jeg er ikke fordømmende – men det ville da være rart, at inspirere andre 🙂

    Susanne: Sådan har det også været her… nu spiser de stort set alt 🙂

  • Helle K.

    Pernille: Tak – og du er da også sej 🙂 Jeg har de samme følelser mht maden, som du beskriver – jeg tror heller aldrig, at jeg falder tilbage i den gamle gænge – det føles alt for godt nu 🙂

  • Tina - omme i London

    Det bliver jeg over hele hovedet ikke traet af at hoere paa, jeg synes bare det er SAA flot. Bliv endelig ved. 🙂

  • Margit B

    Jeg sluger det hele rådt, så bare fortæl! Flot klaret! (jeg har været der selv, tæller stadig kalorier for at blive hvor jeg er nu)

  • Helle K.

    Tina: Tak – jeg kan vist slet ikke stoppe 😉

    Margit: Tak – det lyder spændende 🙂 Jeg tæller ikke kalorier, jeg tager det sådan på slump 😉