Mit liv bliver regnet lidt i før min livsstilsomlægning og efter, og det er vildt skønt at være tyndere, men før var jeg aldrig syg – og jeg mener virkelig ALDRIG. Selv om mand og børn døjede med snot, baciller, influenza eller andet, så blev jeg aldrig syg.
Den seneste måned har jeg nu haft ondt i halsen tre gange og bihulebetændelse to gange – jeg håber, at det er en overgang, så det vil blive normalt igen senere.
Jeg har læst, at når man går i gang med en livsstilsomlægning/at tabe sig, så kan håret falde af, neglene knække o.lign. men jeg ved ikke, om man også kan blive mere syg. Jeg spiser både frugt, grønt og en vitaminpille.

Jeg har netop fundet mine strømper frem – det ligner ikke noget, at jeg er nødt til at skulle have strømper på allerede i september – og lange bukser. Det ene par jeg har lige nu. 😉 Mine gamle bukser er smidt ud, de er blevet for store og jeg har kun købt to par nye – et par knæbukser og et par (hvide) lange bukser. På et tidspunkt vil jeg have et par cowboybukser, men kun et par og kun et par billige – jeg vil ikke bruge penge på den slags, før vægten er der hvor den skal være.
Nu skal der leges med/redigeres billeder – jeg har som altid et par hundrede på lager 😉
0



Jeg kan forestille mig, at din krop lige nu er lidt på overarbejde og derfor lettere tager imod diverse infektioner. Jeg er sikker på, at dit gode helbred nok skal komme tilbage. Og igen det er så flot, at du har kunne omlægge din kost og tabe dig så meget på forholdsvis kort tid!
Syntes jeg kan kende flaget – ser ud som der også er liv i syrenen ;0)
Gad vide hvad str. du er i ? … har en del bukser liggende der desværre er blevet for små til mig ;0)
eller er det for frækt / nærgående spg?
jeg saa lige din twitter,. jeg købte en ny vægt for par uger siden, men tog den tilbage og hun spurte WHY jeg ikke vil have den.. jeg sage til henne den LYVER til mig.. 🙂
du kan tro jeg er stolt af dig helle.
Oline: Tak – og jeg håber godt nok, at du har ret. Det lyder som en rigtig god forklaring 🙂
Merete: Det er nemlig dit flag 🙂 Syrenen er i live, men den har ikke blomstret i år – det håber jeg så den gør næste år 🙂 Jeg er i str. 44 lige nu… det vil jeg gerne være ved. Regner du ikke med, at du igen skal i dem? Det var også et frækt spørgsmål… så kunne du jo få dem tilbage igen 😉 Mht størrelsen så afhænger det også lidt af faconen på bukserne.
Kirsten: Frække vægt – det er for dårligt, at de er lavet så ringe, at de lyver 😉 Tak – jeg er faktisk også stolt af mig selv 🙂
Helle, skal du ikke til Løkken eller Lønstrup igen for at fotografere??, så ku vi lave en aftale om at mødes, jeg er nemlig også gået et par buksestørrelser ned… ;))
Jette: Jeg kommer der ikke så ofte – og kun sammen med håndværkeren og han er vist ikke så meget for kvindesnak og blogsamtaler 😉 men måske kunne vi aftale et møde i Aalborg – der er måske andre, som vil med?