I går betragtede mellemste mine to visne tulipaner,
jeg kunne se, at han var lige på nippet til at røre og pille bladene af,
så jeg måtte råbe: “Stooooop – jeg skal bruge dem”.
Han rystede på hovedet og tænkte garanteret sit…
I går betragtede mellemste mine to visne tulipaner,
jeg kunne se, at han var lige på nippet til at røre og pille bladene af,
så jeg måtte råbe: “Stooooop – jeg skal bruge dem”.
Han rystede på hovedet og tænkte garanteret sit…
Godt han ikke rørte – for sikke et billede 🙂
Det minder mig i øvrigt om dengang min søster og et par fætre ville hjælpe min farfar af med den store væmmelige bjørneklo, der stod et sted efter haven – min farfar havde en meget stor grund, men gartneri og planteskole.
Bevæbnede med store kæppe gik de løs på kæmpen, og vendte glade og rødkindede tilbage, for at fortælle om bedriften.
Samtidig havde farfar netop fundet kameraet frem…
Hi hi sådan kunne jeg også have fundet på at reagere – og du har jo et tydeligt bevis på hvorfor vi møder nogle gange råber op. Smuk smukt billede. 🙂
Hvor er det et flot billede, du har taget! Det er gribende. På én gang fyldt med forår og nyt liv i den klare himmel, og samtidig er tulipanen vissen og færdig. Smukt.
SMUKT…..
Go’ påske til jer