Fru Nielsens Hverdag header image 2

Havesøndag.

Skrevet mandag d. 11. oktober 2010 kl. 12:47 og gemt i: [haven]

Søndagen begyndte med tåge og dis,
men det kunne ikke bruges som gyldig grund til at pjække,
så kl. halv ti gik vi i gang med at rense under hækken.
Vi har 70 mtr. fortov – har vi fået at vide af damen som boede her,
da huset blev bygget – så vi har 70 mtr. hæk på to af siderne, og
det var der vi begyndte havearbejdet i søndags.

Tåge og dis er ensbetydende med edderkoppespind, som er pyntet med perler.
Så mit arbejde bestod både af lidt manuelt arbejde med skuffejern og rive
samt håndholdt kamera 🙂

Håndværkeren knoklede, så ved middagstid var vi færdige med hækken og fortovet –
det er vist sidste gang i år, så det var lidt af et skridt i den rigtige retning.

Jeg har i et stykke tid haft et ønske om, at vi skulle rydde alvorligt op i den ende af
haven, hvor der er blevet stillet lidt af hvert – fx nogle tagplader som blev til overs,
da vi fik nyt tag – “vi kan jo altid få brug for dem”. Nogle stolper og lidt net som vi
også kunne stå og mangle en af dagene.
Nu har jeg været gift så længe, at jeg ved, at jeg ikke skal sige: “Du SKAL”, men lidt
henkastede bemærkninger på de rigtige tidspunkter kan gøre underværker,
så i går sagde håndværkeren endelig: “Nu skal vi have ryddet op…” og jeg var straks
med på ideen, selvom jeg ikke kan knokle, så er jeg rigtig god til at yde moralsk
opbakning.

Så hele eftermiddagen gik med at rydde op og få fjernet brændenælder og andet
ukrudt, som kommer væltende fra den utrimmede have ved siden af.
Kl. 18 nul dut var vi han færdig og selvtilfredsheden bredte sig.

Nu skal vi bare at finde ud af, om vi skal køre på lossepladsen, sælge eller bare
finde en som mangler – væk det skal det!

0

··



7 kommentarer ↓