Fru Nielsens Hverdag header image 2

ZZZZZZZzzzzzzzz

Skrevet tirsdag d. 28. september 2010 kl. 07:25 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag, min mand]

Så træt er jeg altså 🙂
Jeg var lidt træt i går, i søndags havde jeg sovet længe, så jeg kunne sagtens holde mig vågen søndag aften, da jeg liiiige manglede et par sider i bogen, men i går morges var jeg temmelig træt, men ikke mere, end at jeg klarede dagen i går… og det lykkedes mig at slukke lyset inden kl. 23, så jeg troede, at den hellige grav var velforvaret, men jeg havde glemt at tage Emma i ed 😉 så kl. halv fire begyndte hun at gø – indtil jeg kom hen og åbnede mellemstes dør, så hun kunne gå hen til yngstes dør og blive lukket ind til ham 😉 – skøre hund. 
Jeg skyndte mig tilbage i seng, men skaden var sket – jeg kunne ikke falde i søvn igen, det har jeg svært ved, når jeg har sovet 5 timer – uden at jeg er udsovet af den grund.

Et billede af “synderen”.

I dag skal jeg læse korrektur, mon jeg overhovedet stadig kan det?
Det er en folder fra håndværkerens firma, han sagde nok så sikker, at det kunne jeg sagtens, han vidste, at jeg i sin tid altid læste korrektur på Arden Kommunes Lokalplaner, men det er jo trods alt et par år og en sommer siden. Jeg har foreløbigt kigget på folderens forside, hvor jeg har fundet 5 rettelser, så det kan være, at de fortryder, at de spurgte.

I går blev vi snydt for solen, den smule blå himmel jeg så sidst på eftermiddagen, kalder jeg ikke for solskin… så den kan roligt komme frem i dag – jeg venter 🙂

0

·····



2 kommentarer ↓

  • Deborah

    Det er rædselsfuldt, at vågne og ikke kunne falde i søvn igen. Det sker også for mig og hele dagen er ødelagt. Håber du får en okay dag på trods. Solen er her, men det blæser mindst 2 pelikaner (og så undre jeg mig igen over, hvor det udtryk kom fra 🙂 )

  • Helle K.

    Deborah: Det hele kører ok – og solen er fremme 🙂 Pelikanerne ved jeg søreme ikke hvor kom fra 😉