Fru Nielsens Hverdag header image 2

Operation S.N.O.G.

Skrevet søndag d. 15. august 2010 kl. 20:31 og gemt i: [dyr, foto, haven, videoklip]

Jeg sad udenfor med min bog.
Pludselig gøede Emma vildt og voldsomt.
En snog skyndte sig ud fra “imellem roserne ved fuglebadet” til græsset.
jeg bad Emma holde sig væk og løb ind efter kameraet.
Filmede indtil snogen gled over til et træ – også i raskt tempo.
Jeg holdt lidt øje, så håndværkeren måske kunne få den at se, når han kom hjem, men den gled ud i hækken og videre hen til en busk, hvor den havde et hul – ned til sin hule vil jeg tro.
Håndværkeren kom hjem og i det samme begyndte katten at hvæse, troede jeg, men så opdagede jeg, at katten kiggede på en lille snog, som havde gemt sig under “pynte-vandkanden” lige ved siden af min stol – det var snogen som hvæsede 🙂 frem med kameraet igen.
Vi blev enige om, at vi måtte få snogen væk, så katten ikke kunne få fat i den, så håndværkeren iførte sig arbejdshandsker og bar den hen til den busk, hvor mor-snogen var forsvundet ned i jorden – og vupti den lille snog skyndte sig ned i det samme hul. 🙂

Et still-billede af den lille fyr 🙂

Skøn oplevelse på en stille dag i haven 🙂

0

·····



14 kommentarer ↓

  • Mia Folkmann

    Hvor er den flot! Jeg er meget begejstret for snoge (og såmænd også for hugorme, hvis de kan lade være med at hugge mig) – det er sådan nogle spændende dyr. 🙂

  • Helle K.

    Tak Mia – jeg er også begejstret – for alle dyr mere eller mindre – og hugorme så jeg da jeg var barn og gik en tur i Rold skov.

  • Billedmager

    Det var godt at du fik taget et billede. Jeg har set en snog nogle gange men inde jeg havde tænkt på kamara var den væk!

  • Helle K.

    Billedmager: Den lå og stirrede på os – især hunden og jeg nåede at hente mit kamera inde i stuen, inden den forsvandt.

  • Lene

    Jeg HADER alt der minder om slanger 🙂 men jeg stopper alligevel op, hvis jeg ser en snog, men mit hjerte hamrer løs fordi jeg ikke kan huske hvordan jeg ser forskel på den og en hugorm 🙂

  • Henriette

    Jeg har det bedst med alt der ligner slanger, når de ikke er der. Alligevel går jeg ind i slange-afdelingen i Randers regnskov, bare for at blive bedre til det og før hen var det for ikke at overføre min skræk til mine drenge.

    Go’e billeder

  • Helle K.

    Lene: Jeg ville gerne møde både en hugorm og en snog – og en slange 😉 jeg har rørt ved en i randers Regnskov. Jeg er ikke bange for noget.

    henriette: Det må være surt at være bange for slanger eller andet kræ 🙂

  • Madame

    Sikke en spændende oplevelse, Helle! Jeg tror aldrig, jeg har set en levende snog – kun en der var død. Man gyser en lille smule ved at se en slange, ikke?

  • Helle K.

    Madame: Jeg gyser altså ikke – jeg synes, det er spændende 🙂

  • Mette

    Hvor er jeg misundelig… nu har jeg boet i udkanten af Hammerbakker i 14 år og færdes stort set dagligt i skoven, men aldrig endnu har jeg set hverken en snog eller en hugorm!

  • Merete

    Føj for den da… kan ikke tage kryb.
    Godt den ikke nåede helt her op ;o)

  • TinaLiel

    Hold da op et flot billede. Man er vildt begejstret når der er sådan et fantastisk motiv. Det er en hel gave at få. Herligt at der dukkede en mini en op senere. KNUS♥

  • Helle K.

    Mette: HVor er det ærgerligt – håber det lykkes en dag 🙂

    Merete: Du skulle da bo i byen så 😉 – og jeg ved jo ikke hvor den er gået hen nu 😉

    Tina: Tak – du har ret, det er virkeligt sjovt, at den dukkede op lige her 🙂

  • S står for…

    […] den lå lige til højrebenet […]