Fru Nielsens Hverdag header image 2

Hullerne blev fyldt ud.

Skrevet torsdag d. 22. juli 2010 kl. 10:54 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag, ældste]

I tirsdags tog ældste og jeg toget til Ålborg,
bare for at gå lidt rundt – det kaldes vist “at ose” eller “at shoppe”,
det er ikke noget jeg plejer at gøre, men jeg havde lige lyst 🙂

Vi faldt over nogle småting,
jeg fik fyldt mine huller i ørerne ud – det er lang tid siden sidst,
denne gang skulle det være sådan bling-bling.
Jeg har altid været syg med glimmerting.

Jeg havde udpeget fire ens øresstikkere, men da jeg kom hjem, viste det sig, at ekspeditricen havde valgt to forskellige sæt – et sæt i “guld” og et i “sølv” og samtidig havde stenene forskellige farver, men det lod jeg mig ikke gå på af – alle stikkerne blev monteret straks – en i højre øre og tre i venstre.

Min første huller i ørerne fik jeg, da jeg var 9 år gammel.
De to andre huller har jeg selv lavet med en stoppenål og et viskelæder – da jeg var i min vilde teenagetid 🙂

Dagens tur afsluttede jeg med ondt i fødder og ankler, så ondt at ældste tilbød at hente bilen og køre mig hjem fra stationen, men det syntes jeg alligevel ville være for dumt – der er højst 100 mtr. så jeg vraltede selv hjem – hvorefter jeg for første gang i meget lang tid måtte i medicinbeholdningen… men det er ok, når det kun er en sjælden gang.

Turen var jo også hyggelig, så det opvejer det hele. 🙂

0

·····



6 kommentarer ↓

  • Mette

    Jeg måtte ikke få et ekstra hul i øret da jeg var teenager, så jeg skulle også forsøge selv… med det resultat at min mor fandt mig besvimet på badeværelsesgulvet. Så fik jeg lov at få det gjort professionelt 🙂

    Nu er de allesammen forlængst vokset sammen og jeg bruger sjældent smykker… jeg dur nemlig ikke til bling bling.

  • Catarina

    Hvor er de fine. 🙂

    Som Mette måtte jeg heller ikke få flere hulder i ørene og da jeg selv kunne bestemme, ville jeg ikke. Jeg har ét i hver og har også en 4 par, men det er yderst sjældent jeg har øreringe i, jeg dur ikke til at have noget i ørene. 😉

  • Helle K.

    Mette: Selvfølgelig gjorde du det 🙂 Jeg bruger øreringe engang imellem – i et stykke tid og så er jeg uden smykker i lang tid igen 🙂

    Cat.: Tak – jeg spurgte ikke 😉 Jeg synes, at det klæ’r mig 🙂

  • Anette

    Irriterende at du ikke fik 4 ens med hjem – men det går vel nok 😉 Jeg har 4 huller i ørerne – de to lavet i en butik med sådan en “pistol” og de 2 andre lavede en veninde. (men dem bruger jeg nu ikke) Har dog øreringe på hver dag.

  • Helle K.

    Anette: Det skal jo gå… og det lever jeg fint med 🙂 det er meget forskelligt med øreringe – jeg kan fx ikke huske, at min mor nogensinde ikke har haft nogen i.

  • Helle - Hjemmeliv

    Jeg er vild med dine bling bling øreringe – det ser smart ud til dit hår! Pyt med, at det er blandet sølv/guld – jeg synes egentlig, det ser friskt ud.

    Stoppenål og viskelæder – den brugte jeg også….dvs min veninde gjorde det på mig. Først frøs hun øreflippen med isklumper, men hver gang flippen var frossen, og hun ville stikke, skulle jeg tisse. Så blev flippen varm igen, og vi skulle starte forfra. Til sidst løb jeg dog tør for “undskyldninger”. I dag bruger jeg ikke det ekstra hul i øret, men jeg har stadig samme gevaldige nåleskræk 😉