Endelig – kunne jeg næsten fristes til at sige, det var en hård omgang, men jeg havde jo selv sørget for, at alting var gemt til sidste øjeblik, men en regning det fik jeg. Siden igår har jeg haft så mange smerter og været så træt, at jeg har ligget og småtudet indimellem, nu har jeg tvunget mig selv på benene, men jeg længes efter aften, så jeg kan komme i seng – i morgen truer en julefrokost hos min svigerinde…
0



Hvor er det træls for dig Helle.. Jeg ved godt du nok selv er skyld i det, ved at gemme alt til sidst, men alligevel, gør det ondt i mig at læse, hvor træls du har det efterfølgende! Det fortjener du da ikke. Håber sådan for dig det er bedre i morgen, så du kan nyde en julefrokost hos din svigerinde 🙂
Krammer fra Gitte
Håber du har det bedre i morgen.
Øv da os’ – rigtig god bedring. Forhåbentlig er det ikke noget som varer alt for længe.
øv for fanden. Jeg kender alt for godt til den situation… jeg har stadig ikke lært det, – sidder her med tykke fingre, der ikke kan ramme tasterne og fødder så store og tunge som betonklodser… God bedring til dig, jeg er sikker på at det ser lidt lysere ud i morgen.
Sådan går det desværre ofte, når vi knokler igennem, selv om vi ved bedre, og burde være mere omsorgsfulde overfor os selv.
Pas på dig selv, Helle, du er den, der kan gøre det allerbedst.
Hvis jeg var dig, så ville jeg melde høfligt men bestemt afbud til julefrokosten i morgen, og så bruge dagen på at komme sådan nogenlunde til hægterne.
Take care, girl…
Kh Anne
Tak skal I ha- allesammen, det var dejligt at stå op til lidt medfølelse…
Kagekone – din beskrivelse passer på en prik.
Anne: Nu må vi se, om modet rækker, eller jeg bare gør det nemmeste…
Måske var det en god lille øvelse for dig at takke nej!
Jeg ved kun selv alt for godt, hvor svært det er, Helle, men du må blive bedre til det, det er vel en del af erkendelsen af, at kroppen ikke er, hvad den har været.
Det nemmeste er i dette tilfælde ikke det bedste for dig, og det må være i familiens skød at man tager de første skridt i retningen af at blive bedre til at mærke efter og stå fast.
Nå, det er jo let nok for mig at sidde her og løfte pegefingren, du skal vide, at det er Frk. Omsorg og ikke Frk. Bedreviden, der taler her, det er egentlig bare fordi, at jeg ønsker at du har det godt, ikk’…
Julefrokost eller ej, ha’ en dejlig dag, Helle 🙂
Anne – det har du da ganske ret i, men – men – men – jeg kan høre min svigerindes beklagelser, hun har haft så travlt, selvom maden nok er bestilt ude – så….
jeg forstod det i den bedste mening, så tak for din omtanke.
Tak i lige måde – måske får jeg det rigtig godt?
Knus og krammer og dejlig dag til dig også.