Godmorgen søndag – godmorgen læsere – godmorgen til en dejlig dag.
Her er helt stille, en lille smule tåge, så verden forsvinder lidt i det fjerne. Her er frost og rim på husene, bladene og træerne. Jeg overvejer, at tage mit kamera i hånden og vandre lidt rundt inden håndværkeren får listet sin luksuskrop ud under dynens kant, han er ikke til kulde på legemet den stakkel.
Jeg nyder de stille timer, inden ungerne skal vækkes. Mellemste har overnattende kammerat, men han skal vækkes kl. 10 p.g.a. en håndboldkamp. Jeg har lovet, at jeg vil tage et billede af et andet hold, de har fået nye dragter, så det skal gerne i avisen – sponsorerne skal jo plejes.
Igår var jeg flittig. Mine vinduer blev vaskede indvendigt – ja vaskede – jeg bruger et trick, jeg har lært af en vinduespudser. En skål vand med et sjat salmiakspiritus og et bløp opvaskemiddel, vaskes med en klud eller en børste, derefter skrabes med en gummiskraber og ruderne skinner. Hvis jeg forsøger at pudse, så bliver det hele en fedtet og stribet rædsel. En fordel ved at blive ældre er, at man ikke kan se, at vinduerne er beskidte, det så jeg først, da jeg skulle hænge guldenglene op – fy fa’en hvor de trængte til en kærlig vaskehånd.
Jeg ønsker jer alle en dejlig søndag, hvor I end er.
0



Tak for tippet til vinduerne – mine trænger også, men det er udvendig 🙂
Rigtig god søndag til dig også.
Sikke flot du har pyntet til Jul herinde 🙂 Mine vinduer har også lige fået en tur, jeg er af den overbevisning at det er jylepynten der gør vinduerne beskidt, for det kunne de ikke have været i forvejen 🙂
God søndag til dig 🙂
Catarina: Mine trænger også udvendigt, men det er på 2. sal, så håndværkeren har entreprisen helt for sig selv.
Janne: Tak – noget måtte der jo ske i anledning af den tilstundende højtid. 🙂 Måske har du ret – det er julepynten som sviner. 😉
En demonstration af dit vinduespudseri ønskes snarest her på Midtlolland; 7 vinduesfag i stue-etage, og så både ud- og indvendigt, tak 😀 Imens kan din håndværker klare de 6 styks på førstesalen. Skriv forventet fremmødetidspunkt og vi vil ha’ spande m.v. parat. OK? Nåh ik’…
HVIS vi kommer forbi Midtlolland i løbet af aftenen, så klarer vi jeres vinduer – det er klart. 🙂