Fru Nielsens Hverdag header image 2

Det kører ikke for mig.

Skrevet tirsdag d. 15. juni 2010 kl. 09:08 og gemt i: [strik]

Sidste år kopierede jeg en strikkeopskrift – jeg tror, at det var i Hendes Verden, den har ventet på forår og jeg har glædet mig, den ser nem og overskuelig ud og faconen passede lige til mine former 😉

MEN – kombinationen af tykke pinde – 8 mm – og tyndt garn (det passer til pind nr. 4) får det hele til at glide i småsten. Hver pind er en kamp, og projektet er slet ikke den glæde, som jeg havde forestillet mig.

Det betyder også, at det gør ekstra ondt i både hænder, arme og skuldre, men det kunne jeg nok klare, hvis bare det hele kørte…

Kan det muligvis være garnet (50% bomuld og 50% acryl)?

Jeg overvejer, at stoppe og lave noget andet af garnet, men jeg vil egentlig gerne have en eller flere bluser i den model, så jeg kæmper videre…

0

···



14 kommentarer ↓

  • Helle

    Den er ellers flot. Bare jeg kunne strikke …. Heldog lykke med “skidtet” 😉

  • Helle

    Det kan godt være garnet. Ud over at jeg også har problemer med tykke pinde uanset garntykkelse har jeg svært ved at strikke bomuld på træpinde – det glider simpelt hen ikke godt nok. Du skriver ikke hvile pinde du strikker på, måske skal de bare være lidt glattere.

  • Helle K.

    Helle: Tak – kan du ikke lære det? 😉

    Helle: Jeg bruger helt alm. plastikpinde – de kan vist ses på billedet, det var de eneste som garnbutikken havde 🙂 Måske skulle jeg prøve med træpinde? Næste gang jeg kommer til “Staden”. Tak for den ide.

  • Helle K.

    Helle: NÅ nej du skriver jo netop, at træpinde IKKE er velegnet til bomuld… metal måske?

  • Mette G.

    Jeg har strikket modellen med 2 tråde alm. bomuldsgarn på Knit Picks metalpinde. Jeg er vild med modellen og har fået meget ros for den. Jeg har også garn liggende til endnu én, men jeg skal altså lige “samle kræfter”. Selv med glatte metalpinde er det ikke videre behageligt at strikke på p 8!

  • Helle K.

    Mette G.: OK så er det nok bare fordi, at det er træls at strikke på pinde nr. 8 – ved nærmere eftertanke så tror jeg, at metalpinde er bedre end de plastikpinde jeg har, så det må jeg prøve. Nu du siger det, så har jeg set den hos dig – jeg fik bare ikke lige koblet, at det var den samme model.

  • Mette G.

    Det skulle jo nok glide lidt bedre på metalpinde. Jeg har lige været et smut udenfor og fik endnu en kommentar på tunikaen, så jeg må da vist også i gang igen 🙂

  • Helle

    Jeg vil sige blanke metalpinde, addi-turbo er ganske gode (lige som knit-pro) og lettere at få fat i. De gammeldags grå vil nok være som plastikpindene.

  • Mette G.

    Enig 🙂 Hvis man overhovedet kan få de gammeldags grå i nr. 8, så vil de også være uhyggeligt tunge. Addi er jeg lige så glad for som Knit Picks.

  • Helle K.

    Mette: Det tror jeg også – det lyder godt, så MÅ jeg også se at komme rigtigt igang med min 🙂

    Helle: Jeg mener, at jeg kan købe Addi-turbo i Hobro, så der må jeg ned en af dagene.

    Tak for hjælpen 🙂

  • Mette G.

    God fornøjelse – du bliver garanteret glad for den færdige tunika. Så behagelig 🙂

  • Madame

    Jeg synes, det er en meget smuk bluse, Helle – strikning har jeg ingen forstand på, men jeg håber, det lykkes at få sommerblusen færdig.

  • Merete

    Burde ikke være garnets skyld – det er værst når det er ren bomuld og det er det jo ikke… vil også foreslå andre pinde… go’ fornøjelse

  • Helle K.

    Mette: Tak.

    Madame: Tak – har du aldrig haft lyst til at lære det?

    Merete: Tak – jeg MÅ have nogle metalpinde.