Yngste var i svømmehallen iaftes. Inden jeg skulle i seng, var jeg ude med skraldeposen. Jeg så, at han havde taget en forkert cykel hjem. Imorges brokkede jeg mig i stride strømme. Han blev ved at sige, at han var sikker på, at det var hans cykel. Jeg brokkede videre, kan du ikke se, din er ikke, den er, o.s.v. Da det blev tid til at køre i skole, gik han ud og kiggede på sin cykel og sagde, “det er da min cykel”, og det måtte jeg så give ham ret i. 😳
0
ups – det var en træls én at starte dagen med 😛
Jeg blev FLOV! 😳
Det ville jeg også havde gjort – der er ikke noget værre end at beskylde ungerne for noget de ikke har gjort. Heldigvis er det kun sket et par gange, men alligevel 😉
Yngste tog det rimeligt roligt, han kender mig – og var åbenbar helt sikker på, at han havde den rigtige cykel med hjem. 🙂
😆 hvor godt – det lyder som en dejlig knægt.
Af mine 3 så er han den roligste – de to andre har altid haft mere temperament – efter faren 😉
Nååå efter faren 😆
Måske du skulle overveje et par briller?
Catarina: Ja da 😉
Marianne: Det var måske en mulighed – det værste er, at jeg faktisk ikke kan kende den, selvom jeg nu ved, at det ER det rigtige. 😳