Noget af det “sjove” ved at have flere børn er, at man kan sammenligne – uden at bruge det imod dem 😉 udseende, reaktionsmønstre, mentalitet, temperament o.s.v.
Se ligheder og forskelle også til far, mor og andet familie.
Mine de to ældste har jeg opdraget v.hj.a. samtale, samtale og samtale.
De har været fornuftige, forstandige og til at stole på, så vi har bevæget os gennem teenageårene uden de store problemer – og stort set uden alvorlige “sammenstød”.
Jeg nyder, at de bliver ældre og vi kan snakke “voksensnak” – jeg regner også mellemste for voksen, selvom han kun er 16½, fordi han er så rolig og fornuftig.
Så langt så godt.
Så er der den yngste, som jeg har opdraget som de to ældste, men det virker ikke helt på samme måde…
Hvis vi har lavet aftaler og sat rammer op, så har han en forbandet lyst til at træde over grænserne. Igen og igen.
Jeg sidder lidt undrende tilbage med store øjne – men jeg indrømmer aldrig, at han måske ligner mig på det punkt 😳
Jeg har det også skidt med, at man vil bestemme over mig – og grænser er for mig en opfordring til, at vi liiiige skal prøve… sådan har det været og er måske lidt endnu.
Forsøg ikke at holde på mig, spærre mig inde eller bestemme hvad jeg skal, så er jeg den der er smuttet … helt bogstaveligt.
0
Uden at jeg sådan kan huske teorien 100% er det vist ret klassisk for yngstebarnet 😀
Der er skrevet tykke bøger om emnet og for en lille million år siden (altså ca. ikk’) så jeg en brittisk udsendelse med blandt andre John Cleese hvor man samlede mange hundrede mennesker i en sal og bad dem gruppere sig tilfældigt.
For nu at gøre en meget lang historie lidt kortere, så endte det med at de der fremmede mennesker instinktivt “genkendte” hinanden således at ældstesøskende samledes, mellemste, yngste osv osv…..
Hvor er du selv placeret i forhold til dine søskende? Og nu bli’t det jo hylende morsomt hvis du fortæller mig at du er storesøster 😉
Pyt, jeg ææælsker hvis teorier smadres 😀
Ha’ en dejlig weekend….
Annette: Jeg er selvfølgelig yngstebarn – efternøler 😉
Hø, hø, mine 2 storebrødre, 4 og 7 år ældre, var også modtagelige for “forældre-fornuft”. Jeg derimod, hø, hø, hø 😀
Nyd weekenden, Helle, sammen med familien!
Anjoe: Vi er nogle værre nogle – eller har været 😉 Tak det vil vi helt sikkert – bordpyntningen er lige på trapperne – vi overtager “Dueslaget” kl. 12.30. 🙂
Hi hi ja, æblet falder sjældent langt fra stammen. 😀
Catarina: Heldigvis eller måske uheldigvis? 🙂
Håber I nyder weekenden med den unge mand, som jo så ligner sin mor 😉
Hvor morsomt – her i huset har vi den omvendte verden. Yngstebarnet har altid vaeret den fornuftige. 🙂
Min storebror og lillesøster har altid gået egne veje og jeg som midterbarn gjorde mig bare usynlig. Tror ikke helt på de der teorier 🙂
Men sjovt at observere vores børn 🙂
Har observeret det samme i min familie…Det skal jo heller ikke være for nemt at være forælder. Han så iøvrigt rigtig sød (Og måske lidt genert?) ud, da han sad i den fine bil i går.
Lene: Både mor og søn nød dagen tak 🙂
Tina: Sådan påstår jeg også at det er – jeg er jo yngstebarn i min søskendeflok, men hvis jeg skal være ærlig så … sjovt at I er omvendte 😉
Fru E: Ja det er sjovt – og midterbarnet siges jo at være en svær position – klemt mellem at være for lille og for stor.
MB: Tak – han var nok også genert – men hans søskende kunne ikke få lov til at køre med… selv om de gerne ville 🙂
Næh for nemt skal det ikke være, men så kunne det være rart, hvis det var startet hårdt ud og så var blevet nemmere hen af vejen – jeg er sgu’ gammel og trænger til at slappe af 😉