Selvom jeg vidste det på forhånd,
så kommer det lidt bag på mig,
at en påskefrokost tager så hårdt på mig og kræver så meget “genopretning”.

Søndag var en hård dag, jeg var oppe kl. 6.30, så jeg kunne nå at gå i bad, ordne hår, forberede mad og lufte hunden.
I virkeligheden var det startet allerede lørdag. Ældste var hjemme og mente, at vi skulle spise på “Jensens Bøfhus” i Aalborg – hun havde en gratis middag 😉 Det var hyggeligt, men vi var først hjemme ved 21.30 tiden og jeg skulle lave nogle forberedelser til søndag. Det resulterede i, at jeg først kom i seng ved midnatstid og så ikke kunne sove før ved 1-tiden.
Mellemste ringede hjem kl. 2.30 – han og nogle venner skulle hentes i Terndrup, hvor de havde været til påskebal. Jeg kunne igen ikke falde i søvn 🙁 selvom det var håndværkeren som hentede.

Søndagens brunch var rigtig hyggelig – jeg klager ikke over traktementet, selskabet eller underholdningen. 🙂
Vi trillede æg, som vi plejer og hyggede os og havde det sjovt. Det er en virkelig alvorlig sag sådan en påskeægstrilning. 😉

Dernæst skulle vi have kaffe og andet godt til ganen … snakke lidt mere og “de unge” tog hjem.
Vi gamle fortsatte snakken og tog maden frem igen til aften.
Efter oprydning og opvask kørte vi hjem ved 18.30 tiden.
Det var en meget lang dag for en træt kone – (og for en meget træt ældste, som havde festet i Aalborg hele natten og kun havde nået 1½ times søvn, inden vi hentede hende til påskebrunch), så hun var glad, da hun steg på toget i Arden kl. 19.42 (ca.) så hun kunne få sovet, inden arbejdet kaldte mandag morgen.

Hvis jeg prøver at forklare, at jeg nogle gange melder fra og siger nej til arrangementer, fordi det kan tage en uge at blive mig selv igen bagefter, så møder det ikke rigtig forståelse.
Det er surt, at skulle vælge så nøjagtigt til og fra – fordi det koster at deltage.
Jeg ville gerne kunne det hele og inden i er jeg stadig en glad og festlig person, som elsker et godt selskab – sang, grin og sjov det er lige mig 🙂

I søndags sagde “en” til mig, at jeg så jo godt ud (det lyder fint, men i sammenhængen betød det, at jeg nok også havde det godt) – og det er dejligt, men det giver ikke det helt rigtige billede af historien.

Nå nu vil jeg glemme, at jeg i virkeligheden har ondt af mig selv og gå igang med at strikke – eller måske læse lidt mere. Rengøringen bliver gemt og glemt til senere – jeg gider simpelthen ikke bruge den smule energi jeg har til at gøre rent… også et punkt som bliver grundlag for en god diskussion med mellemrum 😉

Jeg har været så heldig, at håndværkeren skulle til møde både igår og idag, så jeg slipper for aftensmaden de to dage – yngste vil jo hellere end gerne spises af med noget hurtigt 🙂 og iaften skal han spise i skolen, hvor de skal overnatte med klassen. Yngste var glad for, at han havde fået lov til at deltage i dejæltningen idag – de skal forberede pizza til iaften, han er vild med at lave mad og han planlægger (lige nu), at han vil være kok. Jeg var glad den dag, han lykkelig kom hjem og fortalte, at han havde fået en kokkehue i hjemmekundskab – det er en særlig ære, hvis man har udvist stor interesse i timerne. 🙂

Jeg håber på forståelse for,  at jeg pt ikke kommenterer og knap nok når at læse jeres blogs … som I kan se, så kniber det med at få opdateret min egen 😉 … men vid jer ikke for sikre, jeg vender frygteligt tilbage 🙂