Pyha jeg har kæmpet med en bunke billeder. Det er så svært at tage billeder i en gymnastiksal, lyset er for dårligt, så farverne bliver meget alternative. Jeg er langt fra færdig, men stopper i denne omgang, JEG er nemlig helt og aldeles færdig, kvæstet og skal ned at ligge om lige et lille øjeblik. Vi skulle tidligt op, yngste skulle til håndboldkamp, han er snart på trapperne igen. Han kommer lige ind og vender, han har nemlig aftalt computer-marathon med nogle af vennerne, så han er først hjemme igen imorgen. Ældste er gået på arbejde i Fakta. Mellemste er gået over til en kammerat. Håndværkeren hjælper sin søster. Så her er ingen undskyldninger, jeg kan smide mig på sofaen, altså når jeg har kørt yngste og pc’en ud af byen.
Det er heldigt, at jeg ikke er genert og forsagt, så havde jeg nemlig aldrig fået taget billeder iaftes. Der var en kødrand af forældre, 1. og 2.g’er som også ville kigge, små søskende og lærere. Hvis man var tilbageholdende og lidt sky, så gik man hen bag kødranden med sit kamera, men det var jeg ikke, så jeg placerede mig foran, men viste selvfølgelig hensyn…
Jeg smider en bunke billeder på bordet, uden flere kommentarer, jeg orker ikke skrive mere og der heller ikke så meget at sige.




jeg skulle vist have lavet mindre skygger, men energien er væk – det bliver ikke ændret…



Hvor er hun dog smuk og yndig – hvem der havde en ung-piges figur 🙂
Smuk og sød pige,og en flot kjole:-) Og nogle flotte og gode billeder,du har fået klipset Helle;-)
Suk, hvor er hun dog smuk
Marianne – ja smækker og lækker, hun mente selv, at hun så tyk-røvet ud bagfra, men som jeg sagde, en str. 36 som skal syes ind, så skal du ikke snakke om tyk… jeg mindes mit bryllup, siden har jeg ikke kunnet passe str. “ser-godt-ud”
Mona: Tak. Billederne er ok, men ikke perfekte 🙂
Joan: Tak. Ligner måske moderen, som moderen så ud, da hun var ung. Det siger alle i hvertfald, så jeg mindes…. 🙂
For 10 vilde heste da, hvor har du dog en smuk datter og kjolen er da helt fantastisk, godt hun fik sandalerne af daddy 😀
Tak Catarina, hun synes ikke selv, at hun er smuk og dejlig – hvis hun vidste, at jeg havde lagt hende på bloggen, så ville hun blive sur, hun synes, at hun er totalt kikset og billederne ikke er så gode 🙁
Skoene er prikken over i’et.
Skøn datter og skønne billeder med fejende skørter!
Smuk ung dame i i fejende flot kjole, simpelthen…
Tak Anne og Jette, hun var så flot og skøn. Det er altid sjovt, at forsøge at få taget kjolen “i farten”, det giver liv i billederne.
Hej Helle! Jeg iler med at fortælle dig at det sørme er flot ung dame til datter du har. Det er også en flot kjole hun har på.
Mange tak Billedmager.
Hej navnesøster.
Har glædet mig til, at se billeder fra “gallapigen”. For den da, hvor er hun smuk. Glæder mig helt, til mine tøser bliver så store. Men der går lige et par dage og en madpakke, inden de skal til gallafest. De er kun 8 og 12.
Vh Helle
Hej Helle og velkommen.
Tak skal du ha’ – jeg er også meget stolt af hende, hun er ikke kun smuk, men heldigvis også enormt klog 😉
Glæd dig endelig, tiden farer afsted, så før du ved af det, skal de i galla…
wauw, hvor er hun smuk – og en rigtig flot kjole – flotte billeder 🙂
Maggie: Tak – tak og tak 🙂 Det var storslået, jeg så dansen på kameraets skærm, det er så lidt surt, men opvejes af billederne, som jeg kan se igen og igen. De andre piger i kvadrillen, var også glade for billederne, de var jo uundgåligt også med på dem…