Fru Nielsens Hverdag header image 2

Der er jo galla-fest iaften.

Skrevet fredag d. 30. november 2007 kl. 12:04 og gemt i: [ældste]

Klokken 13 skal jeg hente ældste på skolen, hun kan ikke nå hjem med bussen eller toget, da hun skal til frisør, håret skal sættes op og dulles og gøres ved, der er jo galla-fest iaften!
Klokken lige efter frisøren skal hun køres tilbage til Støvring, hun skal hen til veninden, de skal sminke, dulle og gøre ved, der er jo galla-fest iaften!
Klokken 20.30 har vi de to gamle fået lov til at komme til Støvring, så vi kan se de pyntede og dullede unge mennesker træde dansen i den meget omtalte lancier, der er jo galla-fest iaften!
Jeg har fået lov til at tage “et par-hmmm” billeder, der er jo galla-fest iaften!

0

·



12 kommentarer ↓

  • Jette H

    Mindes de gang vi har “fået lov” til at være med til disse seancer. Det er bare så dejligt at se alle disse glade og flotte unge mennesker nyde sig selv og hinanden. Håber du har det bedre i dag og kan nyde der også.

  • Helle K.

    Vi skal bare hen og se dansen, der er ikke plads til eller tradition for, at forældrene er med hele aftenen. Næh rigtig meget bedre har jeg det ikke, men pyt, jeg er ved at være vant til det. God weekend.

  • Billedmager

    Hej Helle!
    Der er godt nok forskelle på traditionen rundt om på gymnasieskolerne. På min datters skole bliver der danset lancier i hold. Først 1. g så 2.g og til sidst 3.g også til sidst forældrene og de unge i skøn forening. De kalder det for forældre lærer elev fest – kort og godt fle-fest . Den foregår i januar månede.
    Jeg håber at I nyder jeres unge fine datter og jeg ønsker jer god fornøjelse med aftnen.

  • Joan

    Åhhh det bliver spændende at se hende i aften 🙂

    glæder mig til at se billeder af hende 😉

  • Helle K.

    Billedmager: Ja der er stor forskel. Hovedårsagen er vist, at der er så mange elever – der er fx 6 3.g klasser og det plejer der ikke være. De kommer også ind først 1.g, så 2.g og 3.g x 2 p.g.a. af de 6 klasser. Det er godt, at vi ikke skal danse lancier, så ville jeg også skulle have nyt tøj og jeg går ikke i kjole!
    Jeg glæder mig da til at se hende i al sin pragt.

    Joan: Ja, det kan du tro – du slipper ikke for billeder 😉

  • Billedmager

    Man kan da også finde selskabsbukser, hvis det var det du ville. Men det er stor dag at se sit barn i galla. Og jeg glæder mig også til at se billederne af begivenheden. Vores gymnasie er også med ni spor. Men det jo vigtigt at der er ordentligt med plads. Endnu engang god fornøjelse. 🙂

  • Helle K.

    Selvfølgelig havde jeg fundet ud af det, med bukser i stedet for kjole, men kjole hører ligesom til galle – synes jeg, selvom jeg ikke ynder at gå i kjole. De skal danse i gymnastiksalen, og den er faktisk mikro-lille. Jeg håber, at billederne bliver gode, men det bliver jo sådan lidt held – der er mange mennesker på lidt plads. 🙂

  • Catarina

    Uha hvor jeg glæder mig til at se billeder af/fra det HELE

    Du må have en god aften 😀

  • maggie

    Uh ja, kan godt huske ældstedatterens galla-aften – hvor var de allesammen smukke og havde det bare så sjovt – vi var heller ikke med, men fik lov at hente hende ;-). Ha’ en rigtg god aften 🙂

  • Helle K.

    Catarina 😉

    Maggie – hun har lige ringet hjem og de var MEGET glade… Tak jeg vil nyde det.

  • shabby-marianne

    Min datter går på en af landets ældeste gymnasier – så der er det traditionerne der styrer og fuld galla er kun for 3. g´erne til foråret. Der bliver så holdt en mindre fest for 1 og 2 g erne…….

  • Helle K.

    Marianne – sådan mener ældste også, at det burde være, men det mente hun ikke, da hun selv gik i 1. og 2. g. Det havde været mere overskueligt og højtideligt med kun en årgang, der var mange, rigtig mange om pladserne. 🙂