“Min” rødhals har vovet sig frem fra gemmerne.
Den bliver ellers jaget væk lige med det samme,
af vores “Kommandus” – nemlig vores nye ven Vindrosselen.

Jeg elsker rødhalsen,
når den fiser rundt og forsøger at “tage r….” på Vindrosselen.
Det ene øjeblik er den i den ene ende og gør opmærksom på sig selv,
det næste øjeblik er den i den anden side og spiser løs.
Rødhalsen ser fræk og vågen ud – det kan jeg li’ 🙂

Kommandusen har fået alle solsortene gennet væk,
der var ellers 4 par ude foran køkkenvinduet,
men nu er der kun en fed Vindrossel,
som æder løs.
Den har en attitude, som siger: “Her bestemmer jeg”,
og det gør den så. 🙂
Jeg har ikke gidet fotografere den i denne omgang,
så kan den lære det, at det ikke altid fører til berømmelse, at føre sig frem. 😉

Det ene solsortepar er flyttet over i haven,
i år er de så sultne,
at de spiser af fedtkuglerne,
det plejer de ikke.
Jeg fodrer dem selvfølgelig med æbler,
som de spiser med stor lyst,
men de vil have mere, vil de.

Indimellem er fuglefoderhuset fyldt til bristetpunktet,
men heldigvis har vi 4 fodersteder,
så der bliver som regel nok til alle.
Det er sjovt at se, at fuglen herover tilsyneladende fodrer den anden fugl,
lige nu kan jeg ikke huske, om det er en grønsisken, en grønirsk eller noget helt 3.

Mine børn synes stadig, jeg er en gammel, sær kælling, når jeg kigger på fuglene,
de kan bare vente, til de selv bliver gamle og sære 🙂