Fru Nielsens Hverdag header image 2

Kommandusen.

Skrevet torsdag d. 25. februar 2010 kl. 09:52 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

“Min” rødhals har vovet sig frem fra gemmerne.
Den bliver ellers jaget væk lige med det samme,
af vores “Kommandus” – nemlig vores nye ven Vindrosselen.

Jeg elsker rødhalsen,
når den fiser rundt og forsøger at “tage r….” på Vindrosselen.
Det ene øjeblik er den i den ene ende og gør opmærksom på sig selv,
det næste øjeblik er den i den anden side og spiser løs.
Rødhalsen ser fræk og vågen ud – det kan jeg li’ 🙂

Kommandusen har fået alle solsortene gennet væk,
der var ellers 4 par ude foran køkkenvinduet,
men nu er der kun en fed Vindrossel,
som æder løs.
Den har en attitude, som siger: “Her bestemmer jeg”,
og det gør den så. 🙂
Jeg har ikke gidet fotografere den i denne omgang,
så kan den lære det, at det ikke altid fører til berømmelse, at føre sig frem. 😉

Det ene solsortepar er flyttet over i haven,
i år er de så sultne,
at de spiser af fedtkuglerne,
det plejer de ikke.
Jeg fodrer dem selvfølgelig med æbler,
som de spiser med stor lyst,
men de vil have mere, vil de.

Indimellem er fuglefoderhuset fyldt til bristetpunktet,
men heldigvis har vi 4 fodersteder,
så der bliver som regel nok til alle.
Det er sjovt at se, at fuglen herover tilsyneladende fodrer den anden fugl,
lige nu kan jeg ikke huske, om det er en grønsisken, en grønirsk eller noget helt 3.

Mine børn synes stadig, jeg er en gammel, sær kælling, når jeg kigger på fuglene,
de kan bare vente, til de selv bliver gamle og sære 🙂

0

···



3 kommentarer ↓

  • Catarina

    Her er det en solsorte kan der regere her – efterhånden er han da begyndt at lade et par af dem her: ( http://www.catarina.dk/2010/02/21/umm-frokost/ ved ikke hvad de hedder) komme til fadet.

    Jeg har de sidste par måneder været på jagt efter et fuglehus, men kan kun finde de dersens fancy nogle som koster fra 800 og op. Måske jeg er heldig til sommer. 🙂

  • Per

    Det er da børnene, der er noget galt med 😉

    Hjemme hos os er chefen (enevældig) over foderbrættet en solsort, måske … fordi vi ikke har haft besøg af en vindrossel endnu.
    Rødhalsen og gærdesmutten snyder den dog ind i mellem !!

    Fin service med 4 foderpladser 😀

    (PS. det er grønirisk på det nederste billede)

  • Helle K.

    Catarina: Jeg fandt to af dem i Fakta sidste år. Et har håndværkeren lavet og det sidste var her, da vi købte huset.

    Per: Du har ret, men det kommer nok med alderen, som det har gjort med mig 😉 Du kan bare vente – sådan en vindrossel er kolerisk og eneherskende. De små fugle er så sjove, når de sniger sig ind på den store og snyder den. 🙂
    Tak – det var vist også der jeg endte i fuglebogen.