I lørdags var vi ude på tur.
Afsted med yngste kl. 11.30 og videre ud i verden.
Vi besluttede, at vi ville vestpå – altså nordvest.
Det er et hjørne af landet, som vi ikke har det store kendskab til,
og det er jo altid rart at se noget nyt.
Vi kørte – Skive – Mors – Thisted – Hanstholm – Klitmøller – Agger – Struer – Viborg – og hjemme igen kl. 19.30.
Turen kom op på 405 km. og selv vi var ude flere gange og gik lidt her og der,
så har jeg altså været 3 dage om at komme over turen – det er helt vildt, at jeg kan blive så træt og få så ondt af at sidde i en bil.
Nå men pyt jeg fik jo taget rigtig mange billeder.
I Hanstholm faldt jeg i snak med en af de lokale,
en hyggelig snak om alt og intet lige der på kajen.
I Klitmøller drak vi vores kaffe og spiste de medbragte boller,
hold op der var koldt lige der på det yderste af Jylland,
blæst, kulde og flotte måger,
lige noget for fruNielsen.
Vi havde egentlig planlagt, at vi ville se solnedgangen i Thyborøn,
men vi fandt ud af, at solen gik ned tidligere og hurtigere, end vi lige havde regnet med.
Jeg sagde, at det var OK, at jeg ikke nødvendigvis behøvede fotografere solnedgangen,
så vi kørte afsted i moderat tempo og nød stilheden.
Pludselig drejede håndværkeren bilen mod højre,
kørte ind på nogle små snefyldte veje,
de førte nærmest ud i intetheden,
jeg spurgte: “Hvor skal vi hen du?” 😉
og håndværkeren svarede: “Du vil jo gerne se solen gå ned i havet…”
og sådan endte vi i Helligsø,
hvor jeg så den smukkeste solnedgang.

DET må være kærlighed,
at han gider køre mig af ufremkommelige veje,
for at jeg kan se solen gå ned. 🙂
Ved du hvad?
Så kan de bare beholde alle de hjerteformede og lyserøde chokoladeæsker for min skyld…



Hold da op for en stor samling flotte billeder fra en egn, vi desværre for sjældent tager os lejlighed til at besøge.
Det må have været en dejlig tur.
Tusind tak for kigget 😀
Mange af de nævnte lokaliteter ligger i husbonds “pastorat” – så jeg er sommetider med på besigtigelser netop dér … Smukke billeder du har fanget, Helle – og du har helt ret: hvad skal vi dog med hjerteformet lyserødt – når vi kan få solnedgange … og håndklæder ;-D
Hold da helt på hat og briller alle de skønne billeder du har fået taget. Jeg kommer desværre ikke sådan lige på de kanter, der er bare alt for langt til en lille smuttur, så jeg er meget glad for at du gider dele dine billeder med mig. 🙂
Og ja, du har ret de kan for min skyld også beholde de hjerteformede og lyserøde chokoladeæsker – det er nemlig slet ikke det det kommer an på. 😀
Det er godt nok en dejlig håndværker du har 🙂 Og der er da ingen tvivl om at han synes det samme om dig.
Sikke en solnedgang så smuk.
Smuk og kærlig gestus – din håndværker er altså sød og hold da op, et fantastisk billede – mmmmm 🙂
Aaahhh… I er bare saa soede I to. SMUKT billede. Jeg glaeder mig til at lure paa de andre. 🙂
Per: Det var en skøn tur – og du har ret, vi kommer der for sjældent.
et cetera: Næh hvad skal vi med det 😉 vi er jo forkælede på andre måder 🙂
Catarina: Du har ret i det hele 🙂 og tak… jeg kan ikke stoppe, når først jeg kommer igang.
Susanne: Ja det er 🙂 tak 🙂
Ella: Det synes jeg også :)Tak.
Tina: Tak 🙂