Fru Nielsens Hverdag header image 2

Nabohjælp.

Skrevet onsdag d. 6. januar 2010 kl. 09:29 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

Hvor er det ærgerligt,
at vores nabo flytter den 1. februar,
han har lige skovlet vores fortov – og det siger en hel del – det er nemlig hele vejen langs vores hjørnegrund. 🙂 Han har selv ca. 10 mtr., så hurra for ham. 🙂
Jeg havde lige stået og kigget og været i vildrede om, hvordan jeg skulle klare det selv… da jeg opdagede ham knokle løs – han siger, at han altid kan få hjælp og låne værktøj af håndværkeren, så han ville gerne hjælpe. 🙂

Jeg vovede mig selv ud i haven med mad til vildfuglene – de sad allerede og ventede på mig, så de skulle ikke snydes – det gik ok i starten, hvor jeg holdt mig langs huset, men ovre i haven, var jeg nødt til at skrå over græsplænen – og der sank jeg i og gik i sne til livet. 🙂 Så jeg nåede at tage tøj på og skifte til tørt tøj i løbet af den første halve time, jeg var oppe 😉

Håndværkeren stod op 5.20 for at nå til Hobro til kl. 7.
Bilen var parkeret nede i byen, vores vej er ikke ryddet endnu.

Fortovet her er kun noget af den ene side – den sorte prik i baggrunden er vores nabo 😉

Som du kan se, så er vejen temmelig ufarbar og jeg tvivler på, at den bliver ryddet foreløbig. Den er vist helt nede som D eller måske E vej 😉

Yngste og kammeraten satsede på, at skolen holdt lukket idag, så de har overnattet hos en 3. kammerat – så de kunne hygge sig sammen idag. Skolen er lukket, men han havde nu fået lov til at sove længe under alle omstændigheder – han har endnu ingen sygedage i år, så det kunne vel ikke skade. (FY).

Jeg vil læse videre i “Panserhjerte” – det er en fantastisk bog.
Det er sjældent at en bog kan fange en fra første side,  men det kan den.
Da jeg havde læst første kapitel, opdagede jeg, at jeg holdt vejret … så jeg måtte gispe lidt, inden jeg læste videre. 😉
Jeg læste også iaftes – og jeg regner med, at jeg læser det sidste i løbet af formiddagen – det er en bog på ca. 650 sider, så du kan nok regne ud, at den er fantastisk, når spændingen bare stiger og stiger.

Sikke en læseglæde 🙂

0

····



5 kommentarer ↓

  • Anne

    Der er intet som nabohjælp, ærgerligt at han flytter..
    Panserhjerte, er det en del af en serie..eller kan jeg bare gå i gang?

  • A-G

    Kan godt foratå at du er ked af at naboen flytter. Skønt med nabo-hjælp ;o) Det har vi heldigvis også her på vores lille vej.
    Så Hobro i TV i går. Var spændt på om Lasse nåede hjem – men tænkte nok at han ville klare den ;o)
    A-G

  • Anette

    Godt naboskab er, at man kan hjælpe hinanden. Hvor er det skønt han ryddede jeres fortov. Jeg har aldrig fået taget hul på Jo Nesbø´s bøger. Dvs jeg har forsøgt med den første af dem men den fangede mig ikke. Måske skal jeg prøve igen 🙂

  • anita thomhave simonsen

    hej Helle !

    jamen sikken en nabo…det er sgu dejligt…sådan en gutterman, han lyder som en nabo man gerne vil have…en der forstår at giver man nogen en hånd, så får man sikkert en igen….fin fyr…..
    det lyder som en spændende roman, du læser…på mit besøg i føtex idag efter arbejde ( for det er rimeligt fremkommeligt her i Randers mht. sneen…vi har dog også bilen stående et mere fremkommeligt sted og må vade ½ time i høj sne for at komme derhen om morgenen..pyha, det er sørme hårdt at vade i sne) så så jeg netop en roman af Jo Nesbø, men husker ikke lige hvad den hedder, men hørte to personer stå og tale om forfatteren og at bøgeren var gode…..og når du læser med den fart, så er det vist én der fanger….krimier er også noget, der godt kan fange mig, skønt jeg har svært ved at finde skønlittereatur, der kan få mig til at læse bogen færdig…jeg læser nok egentlig mest faglitteratur…men der er da en skønlitterær bog, der ind imellem fanger mig, kunne sagtens forestille mig, at netop den her gjorde….

  • Helle K.

    Anne: Du kan bare gå igang – og glæde dig 🙂

    AG: Han sagde, at vejen var næsten bar fra Hobro til Arden.

    Anette: Skønt – men det er jo ikke noget som jeg kan forvente han gør igen… så sneen må godt stoppe nu.

    Anita: Jeg er vild med Jo Nesbø. Du har ret – det er vildt hårdt, at gå i sne.