Igår læste jeg hos Ella, at hun lige har rundet 200.000 besøgende – meget, meget flot. Det fik mig til at tænke over, hvordan jeg egentlig havnede midt i bloggeriet og med egen blog.
Det er vel et par år siden, at jeg begyndte at se de første omtaler af fænomenet “en blog”, senere mødte jeg indimellem en blog på nettet, men faldt egentlig ikke for nogen af dem. Jeg spekulerede på, hvem der kunne have så spændende og vigtigt et liv, at de kunne skrive om det, offentliggøre det og folk ville læse med.
For mere end et år siden læste jeg en artikel i et ugeblad, den omhandlede fru schwarz, og jeg skulle selvfølgelig ind at kigge nærmere, indholdet var noget som jeg følte kunne komme mig ved, så jeg vendte tilbage flere gange. Efter et stykke tid fandt jeg ud af, at der var en verden under overfladen nemlig kommentarerne. I kommentarerne faldt jeg over Liselotte og hendes blog, og jeg var fanget for alvor. Liselotte fortæller i et spændende sprog om, når livet er godt, og når livet er svært. Via Liselotte er jeg kommet vidt omkring. Ved at klikke på de mennesker som kommenterer hos Liselotte har jeg fået en meget lang blogroll, jeg besøger alle dagligt og kommenterer indimellem. Udover blogroll har jeg en del foretrukne på blogbot.dk, der er mange som jeg følger, men ikke alle giver jeg kommentarer til. Kommentarerne er et liv helt for sig selv, det er her den virkelige udvikling sker – også med indholdet på bloggen, kommentarer giver lyst til mere.
I starten gav jeg ingen kommentarer, jeg følte, at jeg skulle “føle mig lidt for”, finde ud af hvordan man egentlig omgåes på bloggen, og jeg var egentlig også lidt nervøs for, om mine kommentarer havde substans nok til, at andre ville gide læse dem.
Da jeg først var kommet i gang med kommentarerne, begyndte tanken at dukke op, om jeg ikke også selv skulle have en blog, selvom mit liv er meget langt fra så spændende som de oplevelser, jeg læser om hos andre. Da jeg startede, havde jeg en ide om, at jeg skulle skrive om fibromyalgi, men jeg fandt hurtigt ud af, at der var så mange andre ting i mit liv, jeg hellere vil skrive om – heldigvis kan man sige, ellers havde jeg nok mistet lysten igen, at have en sygdom betyder jo ikke, at man har lyst til at svælge i den hele tiden.
Idag er jeg glad for, at jeg tog springet ud i blogverdenen, jeg læser med hos mange, hvor jeg får et indblik i andres liv – i liv som er meget forskellige fra mig og mit, men alligevel fornemmer jeg, at kvinder har mange ting til fælles.
Hvordan fandt du blogverdenen og blev en del af den?
0
MIn blog-historie er meget lig din. Jeg er dog ny i denne verden.
Jeg have en hjemmeside hvor familie og venner kunne følge min familie – men det var en lukket kreds. Så en dag her i foråret søgte jeg på nettet efter et hæklet tæppe – jeg havde købt en del og mente; det kan du slev hækle…. under min søgning på hæklet tæppe kom jeg ind på Liselottes blog…. Jeg blev så forbavset – havde ikke rigtigt set blog fænomenet før……. Jeg var solgt….. Jeg fik selv oprettet en blog og er så glad for det. Jeg blogger uden forpligtigelser og uden forventninger….Jeg har mødt så mange søde mennesker også fra udlandet. Jeg er kommet igang med så mange kreative projekter – jo bloggen holder mig igang. Liselotte står stadigvæk for mig som den ultimative bedste blogger – hun kan bare hele tiden overraske og komme med gode inputs…. Lige nu arbejder jeg på at få wordpress på min blog – og det er ikke nemt når man er autodidak i alt….
Jeg har også haft en hjemmeside i flere år, men det er mest billeder, som familien på Sjælland så kan få lov at se 🙂 Du beskriver det godt, at bloggen holder en igang, sådan har jeg det også – ikke mindst efter jeg var nødt til at stoppe med at arbejde, bloggen betyder, at jeg føler, at jeg oplever noget andet og mere end bare hverdagen indenfor mine egne 4 vægge. WordPress er dejligt, det hele bliver sjovere og nemmere, men som du er jeg også autodidakt, så jeg har også måttet arbejde lidt med tingene – jeg har søgt på goggle, når jeg havde et problem, så fandt jeg som regel andre i samme båd. 😉
Mine første besøg var på de hersens 123-hjemmesider, hvor forskellige slags håndarbejder dominerer 🙂 Så en dag for vel et halvt års tid siden søgtes i Google på ordet frikadelle, blot for at se hvor mange henvisninger denne spise ville vise. Det var godt nok mange, og den øverste åbnedes…
Vupti, blogejeren havde links til en del personer, som fra start virkede interessante, og som jeg stadig flittigt besøger. Via dem er en masse andre kommet til, og den 7.juli 2007 oprettede jeg Legehuset ;-D
nb. Frikadelleopskriften lød i øvrigt kedelig…
Nej hvor sjovt Anjoe, jeg har lige været inde og søge på “frikadelle”, og jeg skal love for, at det gav bonus, jeg har været inde på foreløbig 3 blogge, som jeg aldrig har besøgt før – det må jeg prøve igen, måske med et nyt søgeord.
Tak for din kommentar – og dine besøg på min blog.
Faktisk så husker jeg ikke længere, hvad det var, der fik mig i gang, jeg havde et par tilløb, men først for 2 år siden fik jeg startet op for alvor.
De første blogs jeg læste med på var med håndarbejde, og de fylder stadig en god del af mine “foretrukne”-liste, men nu læser jeg også med fryd der, hvor håndarbejde sjældent er på tale.
Jeg nyder at blogge, føler ikke at jeg skal levere en bestemt vare med faste mellemrum, bloggen er min og bliver brugt, som jeg vil det, jeg er rimelig kølig over for, hvad andre mener/tænker/tror om indholdet, og mig for den sags skyld, men jeg nyder virkelig meget alle de søde kommentarer, der bliver lagt.
Ja egentlig ville jeg ønske, at flere gav deres besyv med, jeg elsker en lille debat eller en kommentar, der kan få mig til at opleve verden anderledes. Bloggen ville dø, hvis der ikke var den ping-pong mellem læserne og jeg.
Jeg er så glad for at være kommet på eget domæne i stedet for at ligge hos Blogger, WP er til at gå til, synes jeg, og jeg er altså lidt en computer-tumpe, skal ha’ god tid til at forstå nye ting 😉
Min bloghistorie er 3 og en halv måned gammel. Min onkel Rimkogeren åbnede sin blogside Rimkogerens 31 rimerier til vores ære. Jeg havde sølvbryllup sammen med min kære Frank. Og det er stadig rørende for mig. Senere fandt jeg hans kones side anjoe- legehuset. I september måned fik jeg sat min blog op. Det er en side, hvor jeg viser mine billeder og fotos som jeg har lavet i løbet af mange år. Så du er velkommen til at kigge på anitasbilledblog.blogspot.com Jeg bruger en del tid på at surfe rundt i denne spændende verden.
Anne jeg har det som du, at jeg kunne ønske at flere efterlod en kommentar, jeg kan jo se på statistikken, at der er mange besøgende, selvom det ikke er på Ellas niveau 🙂 Det er spændende at lære nye at kende, at kigge en ny blog og udvide sin blog-horisont. Hvis du er computer-tumpe, så er det godt, at du har en nørd i baghånden, har jeg læst 😉
Hej Billedmager velkommen her, det er så dejligt at få nye besøgende. Jeg er selv vild med at tage billeder, så jeg vil meget gerne kigge ind på din blog, det bliver nok først imorgen 🙂
Helle, min historie omkring blog, ligner din uhyggelig meget 🙂 bortset fra, at jeg ville skrive om håndarbejde, men det har udviklet sig anderledes, og det har jeg det egentlig godt med. Glæder mig altid til lige at skulle læse med både her og der.. 😉 ville gerne kommentere mere, men jeg synes ofte, at det der skal siges er sagt, og så går der jo også meget tid med det…
Jeg er ikke så meget tumpe, som jeg var engang, og efterhånden blanden Torben sig ikke mere, han kan se, at jeg ved hvad jeg vil, og at min stil er en anden end hans 😉
Jeg har på denne side af sommerferien haft næsten 10.000 unikke hits pr. måned, det er mange, synes jeg, og det stiger uge for uge. Det kunne ha’ været sjovt at kunne se tilbage til starten, men da havde jeg slet ikke tæller på.
Sidste i denne måned har jeg to års jubilæum, det må fejres, og i dag eller i morgen måske vil kommentarerne runde 7000, det må vist udløse en lille julepakke.
Jette, du har ret i det om, at man skal have tid – meget tid – og ofte er tingene jo sagt, den der fede kommentar man lige havde, den står der allerede. 🙂
Anne. Det er også det rareste, at kunne selv 😉 Jeg bliver også ved, indtil jeg har lært fiduserne, ingen skal sige, at jeg ikke kan ❗
Hold da op det er godt nok mange hits. 😯
Ja det er klart, at du skal have en pakke i anledningen af de 7000 kommentarer. 😉
Dine hits er måske fordi der er mange som har dig på blogroll? Deres læsere klikker …. men selvfølgelig også fordi du skriver sådan, at snasen på blogbot giver lyst til at læse mere. ❓