Har du nogensinde tænkt på, hvor tilfældigt alting er? Hvis jeg var rejst til USA som 17-årig, som jeg havde planlagt, havde jeg så mødt min mand? Hvis ikke jeg var sprunget fra en læreplads som kok, hvor ville jeg så have været idag? Hvis ikke jeg var gået til den fest, så ville jeg ikke have mødt min mand den aften, havde jeg så mødt ham en anden aften, eller måske havde jeg mødt en helt anden mand? Hvis ikke jeg havde mistet min førstefødte datter, så havde jeg aldrig fået “ældste”, i hvertfald ikke på det tidspunkt, havde hun så stadig været sig selv – eller en anden? Måske skulle jeg bare lade være med at tænke over det, jeg kan ikke få et svar, og hvad skal jeg med svaret? Jeg tror, at jeg tænker de tanker, fordi jeg spekulerer lidt på “resten af livet”, de valg jeg træffer lige nu, de påvirker så mange ting i fremtiden, er alting tilfældigt, eller er det hele forudbestemt? Hvad tror du?
0



Forudbestemt? Ikke på den måde at vi ikke kan ændre det, for det kan vi. Og du har ret, valgenes konsekvens kan godt tynge i dag mere end da jeg var ung, men jeg kan nemmere sige i dag, at det vælger jeg til og så samtidig erkende, at jeg så også vælger noget fra. Jeg kan ikke få alt, så hvad vil jeg? Det spørgsmål er sommetider meget svært at svare på.
Jeg tænker som Lene – at livet er en lang række valg og tilvalg betyder fravalg. Når man bliver bevidst om den slags er det nemmere at tilgive sig selv for også nogle gange at træffe de mindre heldige af slagsen – og nej, men kan nemlig ikke få det hele, men man kan vælge bevidst i stedet for og det giver da en høj grad af tilfredshed, synes jeg 🙂
Enig med Lene og Liselotte i at tilvalg også er fravalg. Jeg har idag også lettere ved at acceptere de mindre heldige valg end jeg havde tidligere, måske fordi jeg vælger mere bevidst.
Lene, Liselotte og Jette tak for jeres kommentarer, de sætter alle tanker i gang.
Det er rigtigt, at tilvalg betyder fravalg, jeg vil forsøge, at være bevidst om mine valg og acceptere at jeg ikke kan få alt. Derudover vil jeg tænke mere over det I har skrevet.
Jeg er enige med ovenstående, men nogen gange så byder livet også på; Ingen valg muligheder!
Og det er nok de sværeste øjeblikke vi som mennesker oplever. Kommer vi igennem dem – så kommer vi styrket ud på den anden side, tror jeg…..
Men dælme – det syntes jeg er det sværest – ikke at have valg muligheder…
Tak for din kommentar Marianne. Jeg tror nok, at jeg har følt, at mange af de virkelig store spørgsmål, der har jeg ikke haft et valg – eller har jeg bare ikke taget mig tid til at tænke over, at jeg havde et valg? Livets store spørgsmål – kærlighed, liv og død, der har vi vel ikke så mange valg? Og så alligevel, hvis man tænker på, at mennesker møder nye mennesker og “sød musik opstår”, så har man jo et reelt valg, vil du kæmpe for det du har, eller vil du kaste dig ud i noget nyt? Nogle gange er liv og død også et valg, både for folkm som begår selvmord, men også hvis man har et spørgsmål om “så meget smertelindring, at kroppen siger stop” eller at slukke en respirator. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke rigtig kommer frem til noget endeligt, men jeg takker for gode indspark.