Fru Nielsens Hverdag header image 2

Den lange ende.

Skrevet onsdag d. 2. december 2009 kl. 08:12 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

Efter 5 dage og nætter med hovedpine,
så er det godt at føle, at man har fat i den lange ende.

Jeg har selv været overbevist om, at det var en modbydelig spændingshovedpine,
ikke fordi jeg døjer med hovedpine normalt, men når det gør sindssygt ondt i skuldrene, nakken, det øverste af ryggen og hele vejen henover hovedet, så er der vist ikke andre muligheder.

Håndværkeren derimod var så nervøs, at han forlangte at jeg gik til lægen igår,
han ringede endda hjem og tjekkede det i løbet af formiddagen –
og da han ellers aldrig stiller ultimative krav, gjorde jeg som han sagde…
og lægen mente også, at det var spændingshovedpine,
håndværkeren åndede lettet op – han havde bildt sig ind, at det nok var en blodprop…
når man har været der en gang, så falder man let tilbage i frygten.

Min hjerne (!) fortalte mig, at der måtte være en grund til, at jeg lige pludselig fik så forbandet ondt, så iaftes gik jeg igang med at tænke… og endte med at kyle min hovedpude på gulvet.
Det er sådan en formstøbt en, som støtter under nakken, men den var blevet trykket flad, så i stedet for at støtte under nakken, så gled jeg frem og endte med at ligge med hovedet i en dum vinkel lige op i loftet.

Jeg gjorde som jeg har gjort i mange år før den formstøbte flyttede ind for ½ år siden – jeg tog en tynd hovedpude, bøjede den op, så den fyldte under nakken – og sov som en sten hele natten. 🙂

Så lidt skulle der til for at ændre det.

Jeg kan stadig mærke, at jeg ikke skal sidde for længe – fx her – så begynder det at spænde, men pyt – så må jeg lave noget andet – nu ved jeg i det mindste, at jeg snart er tilbage igen. 🙂

tusindfryd_is_021209

Hyg dig med frost, sol og kulde 🙂

0

·



11 kommentarer ↓

  • Pernille

    Nogengange er det vildt så lidt der skal til.
    Dejligt at du nu har fat i den lange ende, for uendelig hovedpine er da ikke til at holde ud 🙂

  • Anne

    Føj…hovedpine det har en hvis herre skabt…og hovedpuden den skal altså bare være i orden 🙂

  • et cetera

    Det var godt tænkt, Helle! Netop hovedpine, som jeg selv lider af på en næsten kronisk basis – har det med fuldstændig at handlingslamme, når den har været så voldsom i flere dage. Så JEG tænker, at det var virkeligt godt, at DU tænkte kvikt – og fik brudt den onde cirkel. – og så selvfølgelig forsat god bedring med den stakkels knold 😉

  • Tina - omme i London

    Det er bare saa vigtigt at sengen/hovedpuden er i orden. Sover man ikke korrekt, saa kan man altsaa heller ikke fungere resten af doegnet. Godt du gjorde noget ved sagen. 🙂

  • Catarina

    Hvor er det godt at høre og sikke da en lettelse at du fandt ud af hvad der var synderen.

    Håber også du har nydt dagen, frosten og solen. 🙂

  • Anette

    Godt du fik afklaring på hvad det var. Håber snart du slipper af med det igen. Det er godtnok blevet koldt – det er flot når græsplænen er helt hvid af frost men uh – det er altså lige koldt nok for mig 😛

  • anita thomhave simonsen

    et supersødt og smukt frostbillede af den lille bellisplante…jeg har også små bellis i græsplænen…..sjov årstid…

  • Helle K.

    Tak allesammen. 🙂
    Jeg har nydt solen, frosten og den høje og klare himmel.

    Hovedpinen er sej – den er ikke væk, men meget bedre.

    Anita – den bellis er fra “ved siden af vejen” på min gåtur 🙂

  • Lene

    Jeg forstår godt håndværkeren, men godt at det “kun” var som du selv havde tænkt. Sådan en spændingshovedpine kan være svær at komme af med igen. Håber den snart letter 🙂

  • kirsten pauli

    godt at du er ved at føle bedre.. 🙂

  • Helle K.

    Lene: Den er lettet meget, men er ikke væk – men tak 🙂

    Kirsten: Det er jeg også glad for 🙂