Jeg fik taget mig sammen og lettet bagdelen, ud i den ikke så grønne skov. At tage billeder er ikke så sjovt mere, naturen er præget af lys og skygge, farverne er ikke så skrappe, alting er blevet mere dæmpet. Jeg kan mærke, at mit indre bedre kan li’ de mere intense farver, brændende og varme, røde og gule. Det er dejligt, at få noget frisk luft og indånde den i store begærlige mundfulde, trække vejret helt ned i tæerne, dufte efterårets forfald.
   
Motiverne er gentagelser fra de seneste par ture, jeg har med overlæg valgt helt samme rute, også for at se, hvordan farverne indvirker på motiverne.
Bliver der ikke snart forår?