Jeg skal lige love for, at jeg fik min sag for – derude.
Blæsten rev og flåede, men heldigvis holdt regnen sig på afstand.
Jeg snød faktisk lidt,
jeg tog en genvej et sted,
så turen blev kun på en time idag.
Det endte med, at jeg tvivlede på, om jeg overhovedet kunne gå hjem.
Heldigvis er jeg udstyret med en stædighed,
så den fik mig hjem.
Jeg er i forvejen midt i en tid,
hvor jeg har ekstra ondt og er ekstra træt,
så hvis du siger “Bøh”, så kan det godt være, at jeg giver mig til at tude. 😉
Hvis jeg kunne lære, at sige fra, men den mulighed eksisterer ikke i min verden.
Så ville familien jo også blive rigtig meget forskrækket.
Kl. 18 sidder der jo ved bordet – og hvis maden ikke er klar – uha da da.
Når de åbner skabet, så skal der være rent tøj.
Gulvet skal helst være støvsuget og vasket.
Skabene fyldt – for ikke at tale om køleskabet.
Jeg kunne tage kampen op, men det er min energi slet ikke til, så jeg lader tingene køre – det må vel få en ende en dag, når de alle er flyttet?

Nå så blev dagens indlæg ikke kun et glansbillede,
et glansbillede for at vise hvor god jeg er, hvor flink jeg er, hvor rar jeg er, hvor dygtig jeg er, hvor … men kom til at vise, hvordan mit liv også er.

Billedet viser måske meget godt både dagens tur og mit liv i det hele taget.