Jeg havde en tid hos lægenkl. 9.40,
inden skulle Emma og jeg gå tur,
og jeg skulle i bad.
Hos lægen var venteværelset fyldt til bristepunktet,
som det næsten altid er.
Selvom alle 3 læger er booket helt op,
så tager min læge sig altid tid til at lytte til mig.
Jeg vil være på herrens mark den dag han stopper – og han er vist 62, så tiden nærmer sig.
Jeg skulle have min influenzavaccination,
men fik også målt blodtryk og EKG.
Derudover blev der taget det sædvanlige arsenal af blodprøver.
I de kommende dage skal jeg prøve at måle blodtrykket hjemme morgen og aften.
Jeg er ikke meget for at gøre det, jeg føler mig syg, når jeg hele tiden skal fokusere på sådan noget.
Selvfølgelig gør jeg det – alt andet ville være torskedumt, når blodtrykket ikke ligger helt der, hvor det skal.
Nu er næste spørgsmål: “Vil jeg have vaccinationen mod A-influenza?”
Ja det vil jeg jo nok, især når jeg tænker på, hvor syg jeg egentlig var af influenza for små 10 år siden.
Da jeg havde haft godt 40 i feber i en uge og stadig var syg tænkte jeg, at jeg nok døde, men jeg havde det så skidt, at jeg egentlig var ligeglad 😉
Jeg har læst og hørt, at det kan være problemematisk, at der er kviksølv i vaccinen, men min læge mente, at det var så små mængder, at det ikke var noget, jeg skulle bekymre mig om.
Samtidig fik jeg lige afklaret, at mine to unger – de to som har haft astma – ikke er i farezonen, men det drejer sig om børn, som er i behandling for astma.
Jeg synes næsten, det er den største bekymring, at det kan være specielt problematisk for børn og unge, hvis de bliver ramt af den A-influenza.
Nu vil jeg tænke på morgenmad – eller lad os kalde det frokost.
Jeg har nemlig bevilliget mig selv en Pepsi Max i dagens anledning. 🙂



altså det biiiiib, lad os kalde det, tossede blodtryk…mit kan min (64 årige) læge heller ikke få styr på…ØV…
Jeg kan godt forstå at du vil vaccineres, det er ikke sjovt at blive så syg af influenza.
tja, hvis du læser min kommentar hos et cetera kan du se, at jeg vågner sulten og derfor nu er i gang med måltid nr. 2 🙂
Men velbekommen da 😀
Sådan en døgnblodtrykmåling har jeg også prøvet. Det værste er om natten hvis man sover let – så vågner man når den “puster sig op” Jeg skal også have begge influenza vacciner. Får du egentlig blodtryksmedicin i forvejen Helle? Pøj pøj med målingerne.
Anne: Du må have en høj forbrænding – så tynd som du er 🙂 Det er noget møg med det blodtryk.
Anette: Jeg har også prøvet nogle gange før 😉
Ja jeg får Zelo zok og Cosaar comb. 🙂
Mathias står også i køen til vacc. Jeg håber han når at få den inden smitten rammer hovedstaden…..