Fru Nielsens Hverdag header image 2

Nu kunne man så tro,

Skrevet mandag d. 19. oktober 2009 kl. 14:07 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

at fruNielsen svælger i velvære og overskud,
som om 🙁
Jeg er stadig optimist og tror, at jeg en dag bliver rask.
Da jeg startede mit gå-program (lyder lidt prof.) ;),
havde jeg ondt som jeg plejer, men alligevel var det en tid af de bedre.
Jeg regnede med, at motionen ville gøre mig godt,
måske ligefrem få smerterne til at blive mindre eller gå helt væk,
når jeg var kommet i form.

blomst_151009
Men det var ren ønsketænkning.
Det bliver kun værre
og værre.
Når først jeg kommer afsted og kommer igang,
så får jeg mig gået i gang og jeg klarer det – indimellem med hiv og sving – men jeg klarer det.
Bagefter og indtil næste gang jeg skal afsted,
så gør det bare ondt
og mere ondt.
Jeg halter, humper og slæber mig rundt indimellem.
I virkeligheden gør det ondt over det hele, hele tiden.
Det er jo ikke bare fødder og ben – også arme og hænder, ryg og hofter.
Det er klart, at tanken har strejfet mig, at jeg måske skal stoppe med at gå,
men jeg vil ikke stoppe.
Overordnet så føler jeg velvære ved at bevæge mig.
Jeg synes også, at formen er blevet bedre (kageformen som en vittig hund har døbt den) 😉
Så jeg er stadig stædig – og går videre.
HVER dag og helst i 1½ time.
Når jeg skal være pessimistisk, så har jeg nogle tanker om, hvad nu hvis det fortsætter med at blive værre?
Hvad så?
Det ender ikke med, at jeg slet ikke kan gå – vel?
Jeg hader at være et skravl. (håber at også ikke-jyder kender ordet) 😉

0



14 kommentarer ↓

  • Lene

    Det er bare så flot at du kommer af sted på trods af smerter. Har du de rigtige sko, jeg ved godt at de ikke gør forskellen i forhold til smerter i arme, men jeg går lige nu og humper med ondt i hæl, knæ og hofte og tænker da, at jeg vist skal have nye sko nu.

    Om du skal gå så meget hver dag er der nok kun dig selv og eksperterne på din sygdom, der kan svare på.

    Knus 🙂

  • Helle K.

    Lene: Næh jeg har nok ikke de rigtige sko… meeen økonomien er nok ikke lige til de helt rigtige – jeg har snuppet sønnens håndboldsko og de virker faktisk ret godt – det virker ikke som gå-skader på den måde… jeg kan mærke en anderledes art smerter, hvis jeg tager fx træsko på eller andre uegnede gåsko.

    Jeg vil lige tale med lægen næste gang – det er i næste måned, så den tid går hurtigt 😉

    Tak for indsparket.

  • anette

    Jeg synes det er flot du kommer afsted hver dag Helle – om det er for lang en tur skal jeg ikke gøre mig klog på – jeg ved bare at livskvalitet er utrolig vigtigt og du nyder jo virkelig dine gåture.

  • Anne

    jeg kender nu godt ordet skravl…det er du nu ikke!! flot at du kommer af sted på dine ture..bliv ved med det :–)

  • Fru E

    Måske skal du ikke opgive dine gåture, men måske gøre den en lille smule kortere? 1½ time er umiddelbart lang tid. Synes din stædighed er yderst positiv i det her.

  • Helle K.

    Tak for alle jeres kommentarer – og jeg vil overveje at gøre turene lidt kortere – måske bare i et stykke tid. Eller gå to gange om dagen. Det er bare ikke så nemt at komme afsted, når først familien er kommet hjem – dagen er gået og der er så meget andet. Morgen- og formiddagsturene passer mig så godt.

  • Hanne Ewald

    God tur, flot billede, og skravl det siger vi osse på fyn! Meeeeeeen der er du da ikke, du kommer jo afsted !
    Et skravl ligger under dynen og giver op !
    Godt kæmpet !

  • Frk. Bibo

    Er der nogen der er et skravl må det da MINDST være mig. Jeg sukker hviner og hvæser bare ved tanken om at gå lige ud. 😉 Og kender ALT til de smerter i leder og kanter. Har faktisk fået anbefalet Bio-Sport – enkelte af mine medpatienter bruger det og de er vilde med det, for de siger at de har fået has på en masse ledsmerter. Så jeg overvejer…

    Næh du… du er da en inspiration for os andre skravl. 😀

  • Helle K.

    Hanne: Tak – 🙂

    Frk. Bibo: Du er for sød 🙂 Hvad er det ny Bio-sport er?

  • Deborah

    Jeg forstår dig så udemærket. Jeg er selv ude i det samme. Jeg går da ud fra, du har smertestillende du kan tage? At tro du bliver rask er måske at stramme den, men sålænge du får det bedste ud af hver dag, er det så ikke okay? Selvfølgelig ville vi hellere være raske, men det er jo ønsketænkning, så vi må gøre brug af optimisme og glæde ved dagene på trods.

    Sålænge du har velvære ved at bevæge dig, tror jeg ikke det skader, men det er mere, om du kan holde smerterne ud. Jeg tager smertestillende forebyggende, for ellers ville jeg slet ikke kunne bevæge mig. Det hævner sig, når jeg ikke får det gjort. Som idag, hvor jeg lider med anstand nu, hvor jeg har gået rigtig meget. Mange tror man skal spise smertestillende, når man har ondt, men det er faktisk bedre at forebygge end helbrede, når man ved man får ondt. Good luck!

  • Helle K.

    Deborah: Jeg spiser stort set ikke smertestillende p.g.a. bivirkningerne.
    Gigtmedicin giver mig for højt blodtryk – panodil får levertallene til at eksplodere og morfin synes jeg, gør mig ør og bims.

  • johanne

    Jow ..jow..kender skam godt ordet! Det er imponerende at du bliver ved, hatten af for det. Men jeg tænkte også, at måske skulle, du bare gå en lille smule kortere, i hvert fald i en periode.

  • Frk. Bibo

    Også panodil retard? Dem tager jeg som forebyggende – som Deborah netop nævner. Bio-sport gives ofte til sportsudøvere med ondt i leddene – indeholder fiskeolie, planteolie og en masse vitaminer. Fås i Matas.

  • Helle K.

    Johanne: Det tror jeg også at jeg vil – altså gå lidt kortere.

    Frk. Bibo: Dem har jeg aldrig prøvet. Lægen på rheumatologisk afd. sagde bare, at jeg skulle stoppe med panodil, fordi mine levertal var for høje – han foreslog så de morfin-lignende stoffer i stedet, men jeg føler mig påvirket og spiser dem kun sjældent. Jeg vil prøve at snakke med ham om andre muligheder – jeg skal derud om en måned.