at livet skal være en dans på roser.
Det synes jeg så heller ikke, at jeg kan beskylde det for. 🙂
Derimod har det været – og er stadig – som en tur i spørgelsestoget.
Op og ned – op og ned i et hæsblæsende tempo.
Det ene øjeblik latter og glæde,
det næste angst, skrig og frygt.
Alligevel ender man – af uvisse grunde – ude i solen igen,
parat til endnu en tur i livets rutchebane.
Jamen kæreste….det er dog noget af det mest poetiske, jeg længe har læst.
Og også sandt 🙂
Knus herfra og god weekend.
Åh ja, hvor har du ret, Helle, jeg kunne have skrevet de samme ord.
Rigtig god weekend til dig!
Johanne: Tak – og jeg vidste, at du forstod 🙂
Madame: Tak – på en eller anden vis, så vidste jeg også, at du ville vide … tak i lige måde 🙂