er ikke altid en sejr.
For et par dage siden havde vi en diskussion eller snak om videreuddannelse …
Imorges i radioavisen hørte jeg, at Universitetsstyrelsen har opgjort, at kun ca. 15% af arbejderforældrenes børn får en videregående uddannelse.
En af grundene er, at arbejderforældrene allerede i folkeskolen har svært ved at hjælpe deres børn med lektierne.
En anden grund kunne være, at hele undervisningsmiljøet med mange bøger og meget læsning er meget forskelligt fra det hjemlige og kendte.
Derudover har ældste fortalt, at man skal lære at formulere sig på en helt ny måde – som jeg forstod det (men jeg er altså kun arbejder), så er det noget med at sige meget lidt med frygtelig mange ord.
0
Pernille - 29. september 2009 - kl. 07:43
Det burde ikke være sådan, men det bliver det nok, uanset gode intentioner osv… Jeg tror i høj grad det handler om muligheder, økonomi og forældreindflydelse, men også grundfæstede holdninger til hvordan livet skal forme sig.
Selvom vi i dag som udgangspunkt har alverdens muligheder, holder det nok alligevel ikke. – Desværre!
Jeg måtte som din ældste også selv betale og tjene penge under uddannelse. Jeg er sikker på at det udelukkende er et onde, jeg tror nemlig at vil man noget, og gennemfører det ved egen hjælp og behørrig opbakning, bliver det færdige resultat så meget bedre 🙂
Madame - 29. september 2009 - kl. 08:40
Hihi, jeg elsker din sidste sætning, som jeg tror, er helt sand – man skal kunne sige meget lidt med frygtelig mange ord.
Det er nok sådan, at forældrene påvirker deres børn meget mere, end man tror. og det kan jo nemt give bagslag som i det tilfælde, du fortæller om her.
kagekonen - 29. september 2009 - kl. 10:26
Det er en interessant problemstilling og egentlig er det paradoksalt at det stadig er sådan, men som du selv nævner, så er den akademiske verden en helt anden, med et andet sprog og andre vaner. Og det er svært at lære nye sprog og vaner, – om det er godt eller skidt forholder jeg mig ikke til, jeg konstaterer blot at det er anderledes.
Helle K. - 29. september 2009 - kl. 17:49
Pernille: Tak – det er svært at vide, hvad der er bedst – vi må nok bare allesammen leve ud fra de forudsætninger vi har og får 🙂
Madame: Sådan har jeg set at det foregår i mange sammenhænge – måske er det også lidt jysk, at vi ikke behøver bruge så mange ord… 🙂 Børn er jo også forskellige, det kan jeg da se på mine 3 🙂
Kagekone: Jeg ved heller ikke om det er godt eller skidt – konstaterer bare, at det er sådan – og at det kan gøre det svært for nogle 🙂