Bilen kaldte – ren og nypoleret.
Håndværkeren mente, at en tur rundt til anernes gravpladser var på sin plads.
Første stop var i Oue, hvor håndværkerens familie er begravet.
Det var 2-3 gang vi var der i løbet af de snart 29 år vi har været sammen, så man kan ikke påstå, at vi overrender anegalleriet.
Der har været så meget bøvl og brok om den gravplads i den seneste tid, at den hænger mig langt – meget langt – ud af halsen, men det er en helt anden historie.
Bagefter mente håndværkeren at vi også skulle tjekke mine aner i Rold, det er heller ikke et sted vi ynder at komme, men sådan for ligevægtens skyld, så gik vi en runde.
Vi kunne ikke længere huske, hvor vores datters urne er sat ned, og så må det vel siges, at være et sted vi sjældent kommer. Men det er ok, i min verden mindes man sine kære i hjertet og ikke med en sten eller en busk på en kirkegård.
Godnat og sov godt. 🙂
0
Derfor har jeg meget bestemt sagt at der ingen sten skal sættes for mig. alt det besvær med at passe og betale. Nej, det er i hjertet man gemmer, det er også min erfaring.Som om, at jo større og flottere begravelse og sten, jo større sorg?
Maj-Britt: Jeg ønsker heller ingen sten, men har sagt, at hvis det betyder meget for mine børn, så må de gøre som de vil, men ældste har samme indstilling som jeg, så det kommer nok også an på drengene – og hvor gamle de er, når den dag kommer.