Turen gik til den østlige del af byen.
I sådan en lille by kan det være vanskeligt at finde nye steder.
Mulighederne er meget begrænsede.

Vejret var både koldt og varmt.
Når jeg fik solen i ansigtet blev kinderne varme og lynlåsen i fleecen måtte trækkes lidt ned.
Men når fortovet lå i skygge, så blev der køligt og kinderne blev kolde.

Turene er planlagt – i store træk – inden jeg går hjemmefra.
Jeg må sørge for at vende hjem, inden benene bliver for trætte, ellers kan jeg komme til at sidde og vente på at blive fundet 😉 Jeg er nemlig ikke udstyret med mobiltelefon, når jeg går tur – jeg synes, at det må være en menneskeret, at kunne være i fred. – 99% opkaldene kunne sagtens vente.
Ring og spørg hvad jeg laver – og jeg bider hovedet af dig lige på stedet 🙂

Nu er torsdagen gået igang.
Yngste er i bad,
Kagen han skal have med står klar i køkkenet.
Emma har foretaget første inspektion i haven.
FruNielsen har samlet vasketøj i en bunke i gangen – lige om lidt skal der gang i vaskemaskinen.
Kaffen lokker – bollen skal ristes.
Jeg tager lige et par stille og rolige godmorgentimer, inden hundesnoren findes frem.
Endnu en dag med sol og høj himmel – armene kan næsten ikke komme ned.
Nyd den hvor du end er 🙂
0



Kære Helle. Du går med hunden, jeg går med fotoapparatet 🙂 Skal også vaske tøj i dag, og glæder mig også over en ny dags begyndelse.
Og – mobiltelefon har jeg aldrig på mig. Den ligger slukket i skuffen og bliver kun brugt til evt. nødopkald, når vi er væk fra øen. Ellers vil den kun være en forstyrrende element i en ellers rolig hverdag.
Og så får du et stort knus herfra 🙂
Det lyder som en dejlig tur, Helle! Det er sjovt, som vejret kan være både koldt og varmt på én gang her i september – men smukt er det med det særlige lys. Her i København er det dog fuldstændig gråt i dag.
God torsdag til dig!
Hej Helle!
Det er dejligt at læse dine indlæg om dine daglige gå ture. Dine fotos fortæller også om en flot natur næsten lige uden for døren. Så det er til at blive i godt humør af. Jeg ønsker en god tur med Emma. 😀
Hej fru Nielsen – jeg er også gå-manisk. To hunde har jeg med og så går det bare over stok og sten. Himlen er så smuk i disse dage! God torsdag til dig!
Dejlige billeder fra jeres gåtur. Håber du nyder din torsdag.
Pragtfulde gåture vi får gået 😀
Min ringede dog på gå-turen – og den var vigtig – en som ville købe juletræsfødder 😉
Jeg savner min moaaar!
Jamen pus da … men du ved godt, at mobilen ikke er med på tur 🙂