Fru Nielsens Hverdag header image 2

Sådan en lørdag formiddag.

Skrevet lørdag d. 12. september 2009 kl. 11:59 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

Helt fyldt med ingenting – stilhed og ro 🙂
Jeg har vasket sengetøj, eller vaskemaskinen har, det er det eneste jeg indtil nu har foretaget mig.
Senere vil jeg overveje lidt rengøring, eller så vil jeg ikke, det kommer an på om jeg gider. 🙂
Yngste bliver teenager imorgen, ikke at det bekymrer mig, jeg har aldrig døjet med teenageproblemer i forhold til de to ældste, så det regner jeg heller ikke med, at få med yngste skud. Mit trick har været, at tale med dem som de voksne mennesker de er på vej til at blive, forvente en masse og være enormt overbærende. Derudover siger ældste, at hun synes, at jeg har været helt vildt tålmodig – måske er det bare det der skal til?
Gaverne er købt – og gemt 😳 yngste fortalte mig for lidt siden, at “det er et fantastisk godt gemmested, jeg har fundet” – mens han grinte. Nå ja heldigvis er han så gammel, at han ikke pakker op før tid.

blomme2_110909
Jeg har være på havevandring – med opsmøgede bukseben – græsset er vådt, solen er noget længere om at tørre det, end for bare en måned siden, men det er nu også smukt med dugdråber 🙂
Blommetræet lokkede med de dejligste frugter, som de smager, når de bliver plukket og stoppet direkte ind i munden.

blomme_110909
Jeg overvejede både kage og marmelade, men jeg gider ikke … energiniveauet er ikke noget at råbe hurra for, det hele foregår i meget langsomt tempo.
Men tanken om en blommekage bliver ved med at spøge 🙂

Jeg ønsker dig en dejlig lørdag med masser af solskin 🙂

0



7 kommentarer ↓

  • Olines

    Tak og i lige måde. Jeg er forøvrigt helt enig med dig i teenageproblematikken. Den er hvad vi gør den til!

  • Lene

    Solskin i en blomme 🙂 og kommer de ikke i en kage, så gør de nok gavn som gødning til græsplænen og foder til diverse dyr og fugle 🙂

  • Helle K.

    Oline: Fuldstændig 🙂

    Lene: Sådan er det Lene – et eller andet godt sted 🙂

  • Catarina

    Her er og har der heller ikke været problemer med teenagere – ikke hvad vi synes. Nogle gange synes jeg næsten det er for godt til at være sandt. Men det er nok bare hvad vi gør det til og her er det ingenting. 😉

    Håber du havde en dejlig lørdag.

    Go’ søndag herfra. 😀

  • Gitte

    Jeg elsker blommer – en blomme kage kunne være dejlig eller marmelade på frisk bagt brød – uha hvor bliver jeg lækker sulten 🙂

  • Lisbeth

    Åhh ja man sidder og bliver lækkersulten. Kineserene har ikke trigtig ligeså gode blommer som i Dk. Købte den anden dag en pæn stor bakke…til 40 kinesiske træpenge(ca 30 kr). Men til den pris kommer de kun med i ungernes madpakker som en sund snack..der kan ikke blvie tale om at lave en lækker blommekage øv osse!
    Ps…og jeg bliver stadig så glad(og får lidt hjemve) når jeg ser dine billeder;-)

  • Helle K.

    Lisbeth: Det må godt nok være et savn – jeg elsker frugt og især den nyplukkede direkte fra træet. 🙂
    Jeg er kun glad for, at jeg kan glæde dig – og lidt hjemve er vel ok?