Iaftes var jeg helt alene hjemme.
Håndværkeren og drengene var i Århus, de skulle i biografen sammen med ældste – de så den nye Harry Potter film.
Ældste er hardcore Potterfan.
Hun har læst bøgerne flere gange på engelsk.
Yngste er også meget glad for filmene, han havde en periode,  hvor han så Harry Potter, så snart han havde mulighed for at få den på dvd’en.
Jeg har forsøgt at læse en af bøgerne, men jeg kedede mig …
Jeg har også forsøgt at se en film sammen med yngste, så jeg ved godt, hvad det drejer sig om, men jeg så aldrig filmen til ende – den fangede mig slet ikke.
Så de 4 fik en aften efter deres hovede… selvom de 3 først var hjemme kl. 01.30 – de er også B-mennesker allesammen, det er jeg så heller ikke, jeg ville ikke kunne holde mig vågen til en film, som startede kl. 21.30. 🙂

Jeg benyttede aftenen til at læse “Ellen – 100 år med lyst til livet” af Puk Elgård.
Det er en sød bog, hvor Puk Elgård kærligt fortæller om Ellens liv.

Det er spændende at læse om en kvinde, som har fulgt normerne, men alligvel har gjort som hun havde lyst til.
Enkelte gange synes jeg, at Puk har en tendens til, at ville fortolke Ellens gode humør – hvorfor kan man ikke bare være glad, fordi man er glad, hvorfor skal der altid være en sorg, som skal skjules?
Jeg tænker også på, om Puks “redning af Ellen”, da hun sidder med to skinnebenssår i virkeligheden er et overgreb mod et gammelt menneske, som har truffet en beslutning om, at nu må det godt være slut? Ellen lever jo ikke evigt, men får 2 måneder med sygdom og behandling, inden hun dør af sin sygdom alligevel.
Vi ved jo alle, at vi ikke kan leve evigt, så “døden må have en årsag”, og som 100 årig er man vel i sine gode ret til at sige, at nu skal det være slut?
En bog som får tankerne igang.

Igår nåede vi stort set kun at få bordet indenfor.
Håndværkeren havde jo lige en have, som skulle have fjernet ukrudt og en plæne som skulle slåes – efter han havde holdt en uges ferie 🙂 og med regn på vej, skulle det være igår.

Bordet (håndværkerens mormors gamle spisebord) står nu i stuen, selvom ungerne synes det er lidt sært… sådan ser der ikke nødvendigvis ud hos deres kammerater, men jeg får jo lov til at gøre, som jeg har lyst til, så hos os står der er bord med malegrej i stuen 🙂

Ungerne er stolte af, at jeg maler lidt.
Jeg hørte yngste invitere en kammerat ind og se mine billeder forleden, han sagde: “Se hvad min mor maler, er hun ikke dygtig?”
Ældste har også haft sine veninder med inde og se … og mellemste kammerater har set på, at jeg maler og har været interesseret i det – og en af dem gav mig ligefrem lidt ros.
Det varmer et gammelt moderhjerte 🙂

Jeg havde planer om, at strikke lidt til Touren idag, men desværre har jeg monsterondt i skulderen, hvorfor aner jeg ikke – men måske har jeg løftet lidt for meget igår – bordet SKULLE jo ind, jeg kunne ikke vente. 🙂

Nu vil jeg vække håndværkeren, han må snart have sovet ud ovenpå biografturen 🙂