Sommerens faste og helt og aldeles og kan slet ikke ændres tradion – den har jeg brudt. 🙁
Vi har i 10 år været i Hals med håndværkerens søster, svoger, to døtre, to svigersønner og 6 børnebørn – plus os 5.
Det har været hyggeligt, sjovt og dejligt, men også hårdt, at være så mange mennesker sammen i 7-10 dage.
Da børnene var små, var det især godt, fordi de kunne lege med hinanden – vi hørte dem stort set ikke.
Men nu er de ved at få andre interesser.
De seneste par år, har jeg haft lidt svært ved at holde gejsten oppe.
At skulle arrangere mad, ture til stranden, lege o.s.v. det var efterhånden ved at blive en belastning for mit gode sommerhumør.
At skulle sove på en pind.
Aldrig at have fred.
Ikke at jeg ikke stadig synes, at det er hyggeligt, men energien rækker simpelthen ikke… slet ikke i år.
Jeg har svært ved at fungere, når der er så mange mennesker hele tiden.
Konstant uro.
Nu skal vi lege.
Gå tur.
Gå til stranden.
Dit og dat.
Helle du kan da bare tage nogle billeder – lad være med at overanstrenge dig… men alligevel være sikker på, at blikkene er der.
Selvom jeg kunne – sagtens – trække mig tilbage, så ville det jo alligevel blive svært – I kender det garanteret, at det kan være svært at trække sig fra gruppen og være den som altid står udenfor – man virker lidt til besvær, på tværs, som en der skal tages hensyn til, ikke at være den som tager ud af bordet – sætter på bordet – ikke at orke, at skulle lave mad til 17 mennesker… selvom vi skal lave den som familie.
Hvordan forklarer man, at bare de der sædvanlige småting, de kan betyde, at jeg skal have ondt i fx mine håndled og hænder i flere dage?
Når jeg foretager mig noget ud over det sædvanlige – fx en hyggelig eftermiddag i Aalborg 😉 så er der en pris at betale – dage med ekstra smerter, at jeg skal slæbe mig rundt som en gammel kælling – det gør ikke noget, når man selv har valgt og man synes, at det er prisen værd – men 10 dages uafbrudt “væren-med”, det har jeg svært ved at komme ovenpå igen efter.
I år ville jeg også skulle have Emma med.
Hun er lige ved at gå i løbetid – så hun stkker af.
Så jeg skulle have hende i snor hele tiden – eller i det mindste under opsyn.
Der er allerede en hund deroppe.
Jeg skulle være obs og på hundeopsyn hele tiden… hun er mit ansvar og det er mig som kender hende.
I år orkede jeg slet ikke.
For 2-3 måneder siden fortalte jeg til håndværkeren, at ferien altså blev uden mig i år… ikke at jeg mødte den helt vilde forståelse – heller ikke fra resten af familen.
Jeg er sur.
Jeg er på tværs.
Jeg vil have specielle hensyn.
Jeg er nok deprimeret.
o.s.v.
Forskellen er at jeg i år valgte at gøre det, som ville være det bedste for mig – uanset de andres mening.
Jeg valgte at blive hjemme.
Jeg laver ingen varm mad til aften.
Jeg laver stort set ingenting.
Jeg bliver ikke vækket, når ungerne kommer og går – på sene og underlige tidspunkter.
Jeg bliver ikke vækket, at ef summende fjernsyn, eller håndværkeren, som kravler i seng, når fjernsynet har vækket ham på sofaen…
Jeg er egoist.
Kald mig det bare – Super-egoist.
0
Egoisme er skam en udemærket ting. Det er svært de første gange, men man kan vænne sig til det. Er det ikke også en god følelse?
Du er sej ! Du tør sige fra. Håber du nyder, at være der for DIG !
Åh jeg syntes det er en god beslutning du har taget..
Ryster på hovedet over familiens manglende empati. Glædes over din utroligt seje beslutning… NYD DET!
God ferie til dig Helle … jeg tror det er en god beslutning…Og som Sifka siger jeg…”er det ikke en god følelse?” 😀
treasure every moment.. 🙂
Dette er stærkt gået af en pleaser, for det er præcis det du er søde.
Nu nyder du en dejlig uge i dit tempo, hvor du slipper for at varte op til højre og venstre.
Trist din familie ikke kan se, at du er den der gør et hav af ting, du bare ikke skulle gøre, ting du bliver mere dårlig af.
Nyd dagene fuldt ud, forkæl dig selv, og gør præcis det du ikke får lov til i dagligdagen. Du både fortjener og trænger til det på en og samme tid.
Hep, hep og nyd det skønne vejr, fred, nye farver i haven og slik 😀
Sifka: Jo ved nærmere efterranke, så føles det rart 🙂 Jeg har faktisk fået energi til at strikke lidt, blogge o.s.v.
Helle: Tak 🙂
Mettelykke: Tak 🙂
Lise: Såmænd – tak 🙂
Anne: Jo og den giver energi 🙂
Kirsten: Tak det vil jeg gøre 🙂 Jeg har ikke glemt opskriften på knækbrød, den kommer senere 🙂
Karin: En pleaser – måske. Det tror jeg der er mange som ikke ville mene, men du har nok ret. Mange af de ting jeg gør, dem gør jeg fordi JEG ikke kan holde ud, at de ikke er gjort. Men der er også mange ting, som jeg gør, fordi det forventes, og jeg ikke orker balladen, hvis jeg ikke gør det 🙂
Sister: Tak – jeg nyder det hele 🙂 Energien er på vej op og jeg nyder, at jeg igen har lidt overskud til MINE ting 🙂
Sister: Jeg forsøger at fortrænge alle tanker om slik 🙂
Når man har en kronisk sygdom, er det ikke egoisme, når man siger fra overfor ting, der er for meget for én! Det er sund fornuft! Det er SÅ vigtigt også af og til at have energi og overskud til at gøre de mere lystbetonede ting i stedet for altid at gøre det, man føler sig forpligtet til. Når man gør noget godt for sig selv, får man i sidste ende også mere overskud til at være noget for andre! Glæder mig til at følge med her på din blog!
Det er da fornuftigt kun at gøre det du kan holde til. God beslutning lyder det til. Flot at du siger fra.
hey, bare nyd din “lonetime”
🙂
Randi: Alligevel kan det være svært at forklare hvordan det er … det kan jo ikke ses. Du er meget velkommen her 🙂
Anette: …men ikke let. 🙂
Kirsten: Det gør jeg – kan du tro 🙂
Det er helt bestemt det rigtige valg du har taget. En uges fred og ro kan måske gøre at du til gængæld får overskud til at deltage i andre ting det næste stykke tid. Det er en vigtig lektie at huske at vælge til og fra 🙂
Janne: Det er jeg også sikker på, men at få overbevist familien, det bliver nok sværere 🙂