
I lørdags – lidt syd for Hobro – mødte jeg den første ko …
På vej hjem mødte jeg flere, så nu er tiden kommet, hvor køerne dukker frem fra stalden.
Jeg elsker de dyr.
De store, blide øjne.
Koens interesse når jeg smider mig i græsset med kameraet i hånden.
Denne morgen er jeg lidt zombieagtig.
Jeg var nødt til at tage “en af de stærke” igår – og jeg er ikke god til medicin.
Igår var jeg rundtosset – i nat i totalt coma – nu til morgen zom en zombie.
Jeg har lært teknikker på Smerteklinikken, så jeg kan håndtere smerten, men nogle gange, så må jeg give op og melde pas – så vinder den. Men kun i et stykke tid – så har jeg overtaget igen. 🙂
Igår sad jeg for første gang på terrassen.
Med et tæppe om benene fik jeg det næsten for varmt.
Hvor var det dejligt, at blive varmet igennem.
Endnu er her gråt – men jeg tror på solen 🙂
God dag til dig. 🙂
0



God dag til dig også, Helle – håber din zombietilstand forsvinder som dagen og solen kommer frem 🙂
Hos mig trænger solen igennem lige om lidt, tror jeg 🙂
Hav en god dag Helle..
tak i lige måde, Helle. jeg blev så glad, da jeg så din ko, nu er foråret kommet, også hos dig. Nu mangler der blot at zombietilstanden går væk og at solen får varmet din krop. Knus herfra
Vi tror på sol, gør vi !
Håber tilstanden ændres i takt med solens fremmarch.
Ha en dejlig dag !
Knus fra mæ
Vi vælger at tro på Solen. Jeg håber, du har det bare lidt bedre i dag. Det andet er så ØV, og jeg ved, hvor meget man hader både de dage og sin egen tilstand.
Denne torsdag morgen ligger der en tyk tåge her, men om lidt kommer Solen nok. Trods alt…ha´ en god dag, Helle. Knus herfra.
Jeg tænkte på dig i går da jeg var ude at løbe i den skønne eftermiddagssol. Husbonden og jeg løb i en del af Vestskoven som er præget af store sletter og der går der de skønneste køer, sådan nogen røde langhårede nogen med kæmpe store horn, – en dag må jeg afsted derover på cykel med kameraet i lommen, så du kan få dem at se.
Jeg er også vild med køer 🙂
Man må fortrænge, at man overhovedet kan finde på at sætte tænderne i sådan én…
Køerne i Vestskoven, som Kagekonen omtaler, er Skotsk Højlandskvæg. De er også søde – og har masser af pandehår.
Det gør mig ondt, at du har den forbistrede sygdom. Vores tidligere underbo, har den også. Hun havde den før, den blev anerkendt som en sygdom og har måttet leve med, at ingen tog hende alvorligt.
Nu har hun heldigvis fået en lejlighed, hvor der er elevator. Det var for hårdt med alle de trapper her i ejendommen.
God bedring til dig!