Nu kan jeg vist tillade mig at bande.
Naboen har lige været herinde.
Deres ene bil var blevet stjålet i nat, og den anden brækket op.
Jeg ringede til håndværkeren og han havde opdaget, at firmabilen var tømt for værktøj – både hans eget og firmaets 🙁
Nogle gange kan man godt få en meget primitiv tankegang – “Hvis jeg får fat i ham, så…”
Politiet var næsten sikre på, at det var “lokale kræfter” – og naboen er ved at lede efter sin bil og håndværkeren kører ud, når han kommer hjem… ikke for at give røvfuld, men for at anmelde.
Jeg sov først ved midnatstid igår – og mit vindue stod åbent ud mod haven som vender ned mod der hvor naboens biler var parkeret – jeg har ikke hørt en lyd.
Naboens bil er en koksgrå VW Passat årgang 1983 med nummeret ZL 32 172, hvis du ser den, må du gerne sende en mail – tak 🙂
Sikke en start på ugen 🙁
0



Årh nej. Man føler sig så invaderet på den mest ubehagelige måde, når den slags sker. Håber alle får deres ejendele tilbage igen. Og så ønsker jeg dig en rigtig god uge. 🙂
Hvor er det bare ufatteligt at folk ikke kan lade andres ting være!!! Vi har også nogle naboer der gang på gang har hørt støj fra nogle unge lømler på vores fælles parkeringsplads – vi har intet hørt. Håber politiet får fanget dem og at alt værktøjet kommer retur i samme stand! Kram til dig!!
Vita: Det er så grænseoverskridende – og irriterende. Jeg håber, at de finder bilen med værktøjet i, men det er nok for meget at håbe 🙂 Tak og det samme til dig 🙂
Anette: Jeg fatter det altså heller ikke!!! Naboen har haft indbrud flere gange og de har jaget væk et par gange ved hjælp af hunden, men nu har de ikke den mere, så den vækker dem ikke. Jeg håber også, at det vender hjem igen. Tak 🙂
Saadan nogle roevbananer!
Tina: Lige mine ord 🙂
Røvbananer, var også det første jeg tænkte ! Pisoss !!!!
sikke nogle idioter. Håber de får fat i dem.
Jeg tilslutter mig – røvbananer – det er et skrækscenarie at bilen pludselig er væk en dag 🙁
Det er da træls deres forældre ikke kan fortælle dem der er noget der hedder dit og mit. Jeg skal nok kigge rundt omkring.
aj, hvor trælst! Jeg håber bilen bliver fundet.
Hvor er det bare for meget…. Håber I finder bil, værktøj og ikke mindst de idioter.
Vi har endnu ikke fundet noget – hverken bilen eller værktøjet 🙂
Håndværkeren er grædefærdig – noget af værktøjet er fra hans læretid – andet købt igennem årene – men lige netop til det bestemte formål…