Mit liv
kan vel nærmest sammenlignes med
en muldvarps
Jeg har gravet som en sindssyg
gennem
sort
sort
muld
Engang imellem har jeg været tæt
tæt på overfladen
hvor jeg har kunnet dufte
mærke vinden i ansigtet
fornemme lyset
I sidste øjeblik har jeg opdaget faren
saksen
og har trukket snuden til mig
i allersidste øjeblik.
Mange gange har jeg ikke opdaget den
men har gravet mig op lige midt i den
siddet i den
men alligevel er det lykkedes
at slippe fri
at komme videre
med kun små skader
har manglet et stykke her
et stykke der.
Alligevel er jeg kommet igang med at grave igen
kun med ar på kroppen
store ar
og små
På et eller andet tidspunkt
så vil det vel ske
at jeg graver mig op
lige foran manden
Manden med skovlen
og så
Klask …