Her kunne jeg så sætte et foto af billedet, men det venter vi lige lidt med 🙂
Igår gik jeg som katten om den varme grød i lang tid.
Havde ingen ideer, ingen lyst, ingen inspiration, ingen trang…
Jeg besluttede, at jeg var nødt til bare at gå i gang, så det gjorde jeg.
Uden plan for resultat eller indhold.
Jo mere frihed jeg gav mig selv, jo mere lyst og jo mere inspiration fik jeg.
Pludselig kunne jeg mærke, at “nu kører det for fru Nielsen”.
Da håndværkeren kom hjem, var jeg spændt – kunne han nu se det samme som jeg – eller så han noget helt andet?
Det morsomme var, at han så nøjagtigt det, som jeg også så i billedet – måske siger det mere om, at vi har været gift i rigtig mange år end min kunstneriske evne, men alligevel.
Ungerne kiggede på skift og så det samme.
Især yngste er vildt benovet – han spurgte flere gange undrende, hvordan jeg dog kan male sådan – jeg tror han mener, at det ligner noget uden at ligne noget.
Da jeg lå i sengen og kl. nærmede sig 23 kom ældste ind i soveværelset og sagde:”Nu ved jeg hvem din stil minder mig om – men jeg kan ikke huske hvad han hedder” 🙂 Det er ham som tager et sofastykke og maler fx en høne ovenpå… din stil minder om hønen 😉
Nu står det der.
Engang imellem går jeg hen og maler lidt her og der – jeg ved vist endnu ikke, hvordan det ender…
Jeg kan mærke, at glæden ved at skabe er kommet tilbage – det er skønt, jeg havde savnet glæden og fornemmelsen i mange år – uden egentlig at gøre mig det klart.
Jeg undrer mig lidt over, hvordan man kan vide, at nu er det færdigt? Måske er det en følelse som pludselig kommer til en?
Nu vil jeg kigge lidt ud på sneen.
Vi har fået et drys i nat – og der er koldt udenfor, måske skulle jeg lige få taget et par billeder af det hvide i haven.
Jeg har dummet mig – igen vil nogen måske sige.
Jeg har fejet, skrabt og saltet hele fortovet – helt alene.
Det er et langt fortov – en hjørnegrund – av for den.
Se selv…
Kan man pudse glorien samtidig med at man har ondt af sig selv?
Et af livets virkelig store spørgsmål.
Hyg dig med det hvide og hav en god dag 🙂
0
Glæder mig til at se, hvad du har malet. Den der med glorien, er jeg helt med på. I hvert fald er jeg med på det at dumme sig. Jeg gør det HVER dag. Nu vil jeg gøre mig klar til dagen møde, med sagsbeh. og jobkonsulent. Heldigvis har manden min fri og tager med. God senvejrsdag.
Hvor er det lækkert du er kommet igang.
En klog kvinde sagde engang til mig, at sådan noget som malerier og ligende bliver bedst hvis man formår at slippe alle tøjlerne og bare male – det er selvfølgelig meget nemt at sige, men jeg tror det er rigtigt.
Hun foreslog også at lukke øjnene eller tage et bind for og se hvad der sker 🙂
God fornøjelse med det fortsatte arbejde
Puds bare glorien, håber ikke det gør alt for ondt 😉
Og jeg sidder her og smiler af glæde over at du kom i gang, Helle 🙂
Ja….lad os se hvad du har malet 🙂
Savner selv lidt inspiration.
Det bliver spændende at se hvad du har malet 🙂 Skønt at du har fået inspirationen tilbage.
Håber at du slipper med skrækken mht. fejningen af fortorvet, for det ser virkelig langt ud – uha – men godt gået :o)
Helle: Det mest åndssvage er, at sneen jo ville være forsvundet af sig selv i løbet af få timer – nu sidder jeg med ondt i armen og skulderen – til ingen verdens nytte 🙁 Held og lykke med mødet – og godt at din mand skal med dig.
Pernille: Tak – det er vist rigtigt 🙂
Lene: Jeg har måske ondt i armen af at pudse? 😉 Tak for venlig deltagelse – jeg glæder mig også. 🙂
Perle: Senere – senere…
Margrethe: Ja – men det bliver lidt af endnu en hurdle at komme over – at vise det frem til andre end familien.
Jeg slap ikke – og sneen er væk overalt nu 🙂
Skønt at det er begyndt at køre for dig 😀
Puha jeg er glad for at vi intet fortorv har, det gør arbejdet, det mindre 😀
Jeg laver engang imellem decoupage på lærreder – så jeg kender godt det med at man skal “føle sig inspireret” og ha lyst til det. Er spændt på at se dit maleri 🙂
Godt det ikke er mit fortov – håber ikke du får ondt af det!