Fru Nielsens Hverdag header image 2

Så dykker vi (jeg) igen…

Skrevet søndag d. 14. december 2008 kl. 15:14 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

For første gang i meget, meget lang tid har smerterne, feberen og trætheden taget magten igen.
Jeg kender det jo, når gigten bliver slem, så stiger temperaturen og smerterne bider som små aggressive dyr i mine led.
Det hele startede egentlig i sidste uge, men jeg forsøgte at lade som ingenting, men igår syntes jeg lige, at jeg ville være super(wo)man og hjælpe med at hente brænde, køre det ind o.s.v. – det hjalp faktisk ikke på situationen – tværtimod gik det hele amok iaftes.

Midt i det hele kom så en mand forbi igår eftermiddag, bare for at høre, om jeg ville lave en hjemmeside til ham… jeg havde nær sat mig til at tude, jeg synes det er så ubetænksomt, at sætte mig i sådan en situation – det er nemlig en mand, som jeg burde sige ja til, han har hjulpet os med mange ting, men jeg kan slet, slet ikke overskue det – i forvejen overvejer jeg at sige den hjemmeside fra mig, som jeg redigerer for sportsklubben. Det er endda kun resultater o.lign. som skal ændres der.
Jeg fik ikke sagt fra – telefonen ringede og han gik i det samme, men jeg ved, at jeg er nødt til at sige nej…

– og jeg har ikke engang fået taget julebillede af mine egne unger endnu 🙁

Idag har jeg (også for første gang i meget lang tid) spist det stærke smertestillinde medicin, som også gør mig bims i hovedet, jeg har tilbragt dagen på sofaen med Leif Davidsen.

Alle tre børn har spillet håndboldkampe idag, håndværkeren har været med, mens jeg har siddet herhjemme og haft ondt (af mig selv).

Jeg har fundt ud af, at når jeg har det skidt, så er jeg slem til at opføre mig uhensigtsmæssigt, når jeg snakker med mennesker…

– at bide som en hund
_ at stikke som en bi
– at hugge som en slange
– at brøle som en løve

Derfor har jeg denne gang gjort som en (sær) snegl, jeg har trukket mig ind i mit hus og holder følehornene i ro, så jeg ikke kan genere nogen…

Samme taktik her på bloggen – jeg har ikke været rundt og kommentere, mine kommentare kan godt blive bidske og sure, så hellere vente til det hele forhåbentligt går over igen.

Håber du har en god søndag 🙂

0

·



15 kommentarer ↓

  • Anne, Mandagspigen

    åhhh Helle, det er jeg ked af på dine vegne…det må ikke være rart..Men jeg tror dog du har ret i, at få sagt fra med det hjemmeside. For du bruger jo for mange kræfter herpå…
    Jeg ønsker for dig at du må få det bedre 🙂

  • Ella

    Jeg er rigtig ked af det på dine vegne, for jeg ved hvordan du har det. Det er så svært at bevare gode miner, når smerten bider hårdt. Rigtig god bedring, Helle 🙂

  • Pernille

    Æv, det er jeg ked af at høre.
    Jeg kan kun forestille mig, hvordan du har det og sende mine bedste håb om bedring 🙂

  • anita thomhave simonsen

    Hej Helle !

    sender dig lige lidt varme tanker og hvis tankeoverføring hjælper så lidt af dem med ønsket om at du får det bedre…..surt show, når man har lyst til at lave lidt manuelt arbejde…..

    venlige tanker fra Anita

  • johanne

    Du må selvfølgelig sige nej til at lave hjemmeside – måske forklarer hvorfor, hvis du orker.
    Det gør mig ondt at høre, at du har det så skidt. Sender dig medfølende og energivende knus og tanker.

  • Inge - viva italia

    Gode tanker til dig… nej, er tit det sværeste at sige. Jeg er gift med en der ikke kan det…. Men nu må du se at tænke på dig selv og din familie.

  • Jette

    Åh Helle, du ønskes rigtig god bedring 🙂

  • Helle

    Åhh søde betænksomme Helle, hvor er det synd for dig. Cyberknus til dig og god bedring !

  • kirsten pauli

    jeg sender dig store krams..

  • Catarina

    Åhh for fanden da også. Hvor jeg dog føler med dig. du bliver nød til at ringe op til manden der med det samme og sige at du ikke kan lave den der hjemmeside og prøv om du ikke kan afhænde den anden også, så du ikke går med dårlig samvittighed hvis du ikke lige får den opdateret. Stort Fynsk knus fra mig. 🙂

  • Helle

    Rigtig god bedring – og selvfølgelig skal du sige nej, til at lave den hjemmeside lige nu!

  • MB

    Måske ligger der en meget større humle i det at kunne sige nej, end vi går rundt og tror? Jeg er ved at øve mig, men kan se at man godt nok kan komme galt afsted mange gange, indtil man får det lært. For når andre kan sige nej, kan vi sgu da også!
    Hvem er din energi, kærlighed og overskud mest vigtig for? Hvem vil du priortere først, kære Helle? Med din sygdom har du ikke mulighed for eller “råd” til at binde til mere end det allerhøjest nødvendige, sådan er det vist bare?
    Gode tanker til dig.

  • anjoe

    Kan godt følge din tankegang, at når han har hjulpet Jer med mange ting, ja så burde du returnere ved at lave den hjemmeside for ham…

    Det vil du jo også mægtig gerne, hvis altså han kan vente, til du har helbred og overskud!!

    Hvorfor føles den “usete” dårligdom som en ringe forklaring på ikke at kunne hjælpe – hvem har lært os det, og tilmed ovenud grundigt?

  • Marianne

    Det gør mig så ondt at du skal døje med smerterne – for man ved aldrig hvornår de kommer. Jeg syntes at det var godt du fik sagt nej til flere opgaver. Lige nu har du brug for dig selv og godt du trækker dig ind i dig selv – det gør jeg også når det gør ondt. For ellers lyder jeg som en gammel gnaven kone. Omgivelserne ved, at når jeg er stille så er det fordi mit behov er sådan…. Jeg ønsker dig rigtig god bedring… et stort knus og kram herfra

  • Deborah

    Kære Helle

    Hvor ville jeg ønske, du ville lade være at lege Superwoman. Du kan jo ikke tåle det, og du ved det jo godt.

    Vær ærlig overfor manden, du så gerne vil hjælpe. Er sikker på han forstår. Ærlighed kommer man længst med, og selvfølgelig skal du sige fra. Du skal dælme være bedre til at passe på dig selv.

    Jeg er også smågnaven. Mit Julearrangement på søndag er ved at ryge på gulvet, for jeg er også syg og har feber. Julestemning kan jeg slet ikke finde el. det gode humør for den sags skyld. Føler mig også helt hægtet af, men jeg kan ikke mere, end jeg kan – desværre! Gæsterne er advaret, men nu må vi se…..så jeg kender det udemærket!!

    Juleknus og god bedring fra mig