Fru Nielsens Hverdag header image 2

Tilpas og tilfreds.

Skrevet onsdag d. 10. december 2008 kl. 11:24 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

Det er godt at starte dagen på sådan en tilfredsstillende måde.
Næst efter sol og sommer, så er frost og høj, klar himmel det bedste jeg ved.
For et tykke tid siden besluttede jeg, at næste gang vejret var frost og sol fra morgenstunde, så ville jeg gå tur kl. 8 og se solopgangen, den er så smuk, når strålerne spiller i rimen.


Jeg kom desværre først afsted kl. 9, så solopgangen var overstået, nu var der “kun” solen, men jeg har besluttet, at næste gang der er frost og klart vejr – så går jeg tur kl. 8 🙂


Eneste minus ved denne morgen, var naboens store, sorte labrador.
Den er god, glad og legesyg, men jeg kan slet ikke acceptere, at den kommer løbende og kaster sig over Emma ude på fortovet – eller hvis vi går i vores have. Jeg må tjekke om naboens hund sidder i hundegården eller er indenfor, ellers gider jeg ikke gå ud.
Mine arme og hænder samt ben – ja stort set alle led værker efter sådan en tur som imorges, de rykker og flår i snoren og hopper og vrider sig – til sidst tog jeg Emma på armen og gik – den fulgte efter et langt stykke, men blev kaldt hjem til smæk:(  Jeg fatter ikke, at man kan få sig til at slå på en hund. Når vi går i haven springer den over hegnet – jeg har i diplomatiske vendinger fortalt, at de må have et højere hegn, når hunden vil hoppe over – men det fatter de åbenbart ikke. Hegnet er et vi har sat op, så Emma ikke kan løbe ud på vejen eller ind til naboen – men jeg forstår så ikke, at vi skal sætte et højere hegn op, for at naboens hund ikke skal komme ind til os.


Jeg har tænkt på, om der findes en pubertet for hunde?
Emma har altid været sød og nem og har lystret, men nu er hun totalt kold – hun stikker af og vil ikke komme, når vi kalder.
Ude i haven løber hund rundt og vil ikke ind igen – i søndags gik der flere timer og hun nåede at stikke af to gange.
Hun løber ikke langt væk, men der er to veje udenfor haven og toget kører for enden af den ene vej.
Jeg har forsøgt at opdrage med godbidder, men hun vil sk… på godbidder – selv kattens tørfoder, som hun elsker og vil gøre alt for at få herinde, den lader hende kold udenfor. Hun kommer aldrig så tæt på, at vi kan holde hende, eller sætte snoren på hende.
Jeg håber, at det går over igen. Hun må nemlig kun løbe ud, når håndværkeren er hjemme, jeg kan ikke indhente hende …

Jeg snakkede med en mand, hvis søn har en hund, som altid havde været flink, men pludselig begyndte den at stikke af – det varede et stykke tid og gik så over igen.

Jeg har også overvejet, om Emma evt. er ved at komme i løbetid. Hun er 7 måneder gammel og jeg har læst, at hunhunde kan opføre sig som hun, når de er i løbetid. Hunlaver også reder i sengen – ved at skubbe dyner og puder sammen i en bunke.


I dette øjeblik sænker tågen sig over landskabet.
Godt jeg nåede ud inden…

Nu kalder sofaen for de næste par timer.

Hyg dig hvor du end er.

Er vejret så smukt som her?

0

···



10 kommentarer ↓

  • Anne, Mandagspigen

    starter med det sidste…ja vejret er så smukt her…skal vist snart lidt ud i det 🙂

    Trist med en sådan nabohund…det er ikke så nemt at gøre noget ved, vel?

  • Helle

    Ja vejret er smukt, men fy da, hvor er der koldt. Kulde er ikke mine lemmers livret.
    Løbske hunhunde ER SÆRE. Vores bygger også rede lige før, hun kommer i løbetid. Og så “pyldrer” hun, som et skabagtigt barn.
    Håber Emma kommer til “fornuft”, alt andet er bare så træls.
    Helle
    Ps. Når jeg har ladet batterier op, kommer der et billede af “monstertrøjen” 🙂

  • Helle K.

    Anne: Nyd det mens det er her 🙂 Næh ikke hvis man ikke skal være uvenner. Jeg har en gang sagt, at jeg ikke ville have deres hund løbende, men så satte de den i hundegård med strøm. I søndags bankede hun løs på den, fordi den løb ud på fortovet, så jeg er ikke så vild med at sige noget.

    Helle: Heller ikke mine – men jeg får det så godt i sindet 🙂 Pyldrer – det tror eg egentlig også at Emma gør… Det værste er bare at hun ikke vil lystre, så bliver jeg fuldstændig afsindig (altså indeni), og har lyst til at stampe i jorden og alt muligt 😉 jeg vil glæde mig til at se din trøje 🙂

  • Jonna

    Tror ikke der kommer noget godt ud af at banke en hund.Syntes det er dejlige billeder fra en frostklar morgen. Ja her har været skønt vejr.

  • Anette

    Jeg har frygtelig ondt af din nabos hund 🙁 Det er efter min mening bare ikke måden at ha hund på – man får absolut INTET positivt ud af at behandle hunde dårligt og slår den 🙁 Jeg ville ikke kunne holde ud at se på det 🙁 Jeg bliver altid ked af at læse om dyr der ikke bliver behandlet ordenligt!

    Mht. Emma – hun er da i lømmelalderen og ved at blive kønsmoden. Teenagere afprøver grænser 😛 Årh hvor Kenzo åd alt når vi ikke var hjemme – det var ikke sjovt at komme hjem til.

    Skønne morgenbilleder 😉

  • Inge - viva italia

    Tillykke du har fået en teenager i huset…. Emma har da glemt alle gode manerer og du skal virkelig diske op med ekstra gode godbidder, hvis hun skal tilbage til normal-standard…
    Jeg har selv en af slagsen i huset…. min er 6 mdr. og vejer bare 35 kg… så hun er noget af en mundfuld….
    Du kan se hende på http://bernercairn.dk ……
    P.S. Det er ikke cairn-terrieren, der er en teenager, men berner sennen hunden.

  • Helle K.

    Jonna: Jeg er helt sikker på, at der ikke kommer noget godt ud af det.

    Anette: Det har jeg også. Hun gør ikke noget for at skjule det, så hun mener åbenbart at det er ok… selvfølgelig skal man ikke slå sin hund – man skal da overhovedet ikke slå hverken mennesker eller dyr.

    På et eller andet tidspunkt så eksploderer jeg og giver hende en skideballe, men jeg tror ikke at det hjælper. Eller hvis ikke jeg gør, så gør mine børn…

    Emma har haft en periode, hvor hun tyggede i alle sko, ligenu er det stort set kun mine indesko, hvis jeg tager dem af, så tager hun en af dem og løber med den og tygger i den… hun kunne ligeså godt række tunge. 😉

    Emma er sød nok indenfor, hun går rundt i hele huset, når vi ikke er hjemme og hun ødelægget ikke noget. Men så snart hun kommer udenfor, så er hun ustyrlig.

    Inge: En mere 😉 jeg har forsøgt med bøffer og alt muligt – hun er ligeglad.

    Jeg havde set din hund – det er en ordentlig basse. Emma vejer kun 9 kg.

  • Helle K.

    alice: Jeg kender godt formanden for kredsen – fra forrige gang 😉

  • Alice

    forrige gang?