Fru Nielsens Hverdag header image 2

Noget at fylde i dagene…

Skrevet mandag d. 8. december 2008 kl. 14:10 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

Mine tanker har kredset meget om “hvad skal jeg bruge mine lange dage til”.
At læse er ok, men i længden er det ikke så spændende at bruge al sin tid på det.
Jeg har lyst til at udfolde mig – skabe noget – gøre noget.
At strikke og hækle bliver hurtigt “for svært” for hænderne.

For mange år siden, inden jeg fik børn, malede jeg og var på flere kurser. Jeg malede olie på lærred og når jeg malede, forsvandt tiden og jeg glemte alt omkring mig.
Jeg nåede aldrig så langt, at jeg fandt mit udtryk, eller det udviklede sig til rigtigt maleri, men lysten har jeg altid haft.
Nu har jeg lånt en bog på biblioteket.
Jeg har søgt og kigget og læst på nettet.
Måske er acryl på lærred noget for mig?
Jeg planlægger, at jeg efter jul skal igang…
Få gang i nogle farver og nogle følelser.
Det kan kun gå for langsomt.

0



13 kommentarer ↓

  • Pernille

    Nogengange er planlægningen mindst ligeså spændende som at komme igang.
    Det lyder i hvert fald spændende og godt og dejligt 🙂

  • Lene

    Det glæder jeg mig til at følge, Helle, hvor er det en god ide at tænke på noget andet end al dagligdagen som nemt kan komme til at drysse hen over dagene

  • Siffe

    Det kan jeg absolut anbefale – at arbejde med billeder er en meditativ gerning … som man kan gå fra og til… God fornøjelse
    KH Siffe

  • Anne, Mandagspigen

    Godt at få noget at bruge sig til…det lyder som en rigtig god ide Helle…god fornøjelse 🙂

  • anjoe

    Det skal nok blive “god terapi” og en fin afveksling, så at de forskellige muskler ikke overbelastes!

  • anita thomhave simonsen

    hej Helle !

    jeg kan kun varmt anbefale det…det er lige så skønt og frustrerende som meget andet….men jeg kan lide det…for mange år siden startede jeg med at male med olie og lærred, men det tog for lang tid at tørre og jeg malede opstillinger af skåle og frugter på et klæde bl.a. og nogen gange så blev selve opstillingen simpelthen så støvet fordi jeg malede efter den og tog lang tid om det…..sjovt nok så lånte jeg en bog på biblioteket og det satte mig igang med at male på en anden måde og senere købte jeg acrylfarver og det gjorde det tusind gange lettere og så kunne jeg jo bare prøve en hel masse af…blev det ikke godt, så malede jeg det bare over og startede forfra….jeg har også malet på papir, masonitplade men idag så kan man få mange billige lærreder…eller bare male på finér…det er også rigtig dejligt synes jeg….sender dig lige lidt god medvind…det vigtigste er at have det sjovt og prøve ting af…det kan ikke blive lige godt det hele…kendte en gang en maler som sagde at man skal være heldig hvis én ud af ti er godt…..men jeg synes nu jeg vælger flere brugbare…..vær ikke for kræsen og hård ved dig selv istarten….og stjæl gode idéer med arme og ben…

  • Jette

    Det lyder spændende, glæder mig til at følge udviklingen. Du har jo et godt “foto”øje, som jeg vil tro, er en hjælp 🙂

  • Catarina

    Wauw det lyder da fantastisk – tænk du har malet. Jeg glæder mig vildt meget til at se dine billeder, jeg er sikker på de bliver smukke ligesom dine fotos. 🙂

  • MB

    På Solgården har der i mange år været undervisning, og det skulle være ganske hyggeligt for alle aldre. Bare sådan for at komme igang?

  • johanne

    Hvor er det en rigtig god idé. Jeg har desværre aldrig prøvet at male, men beundrer dem, der gør det. Har hørt, at tiden forsvinder, når man er i maleprocessen, og at det er mediativt. Tænk at du har malet engang……jeg ønsker dig rigtig mange dejlige maletimer.

  • Helle K.

    Pernille: Du har ret. Jeg nyder, at planlægge – læse om – tænke på – forestille mig…

    Lene: Jeg glæder mig helt vilddt 🙂

    Siffe: Sådan er det – jeg har jo prøvet, men det er alt for længe siden 🙂

    Anne: Tak det bliver helt sikkert en fornøjelse 🙂

    Anjoe: det er garanteret lige det rigtige for mig – håber jeg 🙂

    Anita: Jeg glæder mig meget til at komme i gang. 🙂

    Jette: Det håber jeg 🙂

    catarina: Ja det har jeg – med stor glæde. Jeg var tabt for verden omkring mig. – tak sikke en tiltro du har til mig 🙂

    MB: Jeg har overvejet undervisningen på Solgården, men har aldrig fået mig taget sammen… det skulle jeg måske gøre.

    Johanne: Har du aldrig haft lyst? Jeg kunne male og pludselig var det meste af dagen gået – uden jeg havde spist eller foretaget mig andet 🙂

  • Ella

    Det er det du skal – find et godt kursus – det er utroligt dejligt 🙂

  • Helle K.

    Ella: Jeg glæder mig – jeg tænker på det – søger på nettet – læser og kan næsten ikke vente.
    Sådan et kursus er nok for dyrt for mig… så jeg må forsøge mig frem i staren 🙂