– og det skyldes ikke alderen alene. 😉

Emma fik den ide, at hendes yndlingsplads i nat, var ovenpå min dyne – dynen skulle så synke ned mellem mine knæ – og så var der den perfekte rede til en hund.
Jeg kunne godt falde i søvn sådan og det gik ok, indtil jeg vågnede og der slet ikke var plads til mit ene ben i sengen – det hængte nærmest ned på gulvet og var iskoldt – vinduet er jo åbent hele natten.

Et par gange fik jeg bakset benet ind under dynen og faldt i søvn igen, men til sidst var jeg nødt til at løfte benet helt op under hagen og få det flyttet på den anden side af Emma – så kunne hun trone der ovenpå min dyne, mens jeg lå på siden og forsøgte at være under det hjørne af dynen, som åbenbart var mit.

Emma har slet ikke været ude i nat – hun har åbenbart sovet som en sten, jeg mærkede et par gange, at hun ligesom drejede et par gange om sig selv og lagde sig tilrette igen – fulgt af et veltilpas og dybt hundesuk.

Iaften vil jeg hurtigt tage kontrol over min dyne og skubbe hende over på håndværkerens dyne 🙂