– at alle dage ligner hinanden.
Nogle dage kan jeg blive så indebrændt over, at der sker så lidt.
At der ikke er udsigt til mere,
men i virkeligheden er det jo det der kaldes “LIVET”.
Indimellem er det godt og andre gange mindre godt – det ene er nødvendigt for, at man kan føle det andet.
Jeg gider ikke tage billeder, når alt er gråt – man kan sige, hvad man vil, men grå billeder er altså kedelige.
Hvad med en tur ud i det blå – det blå – ha det er gråt.
Jeg kan ikke engang skimte en eneste blå gå-tur-dag ude i det fjerne.
Jo-jo Emma og jeg har været ude at gå idag, og det gør vi hver dag, men særlig blåt er der ikke.
Jeg savner afvekslingen – forskellen på hverdag og fridag – at skulle se frem til weekenden og planlægge dagene.
Jeg håber, at du får en god og afvekslende weekend 🙂
0
Åh hvor jeg føler med dig. Jeg kan sagtens følge at det hele kører ud i et og weekenden bare er noget der er.
Jeg har dog ikke prøvet det i så lang tid, men der var engang hvor jeg gik i tre måneder og ikke havde noget job. Det var fedt i starten, men så var det også det. Jeg drømmer nogle gange om at være arbejdsløs eller sågar kontanthjælpsmodtager og bare kunne gå uden at skulle lave en fløjtene fis, men jeg ved at jeg ikke kunne det i længden. Jeg skal ud hvor jeg kan mærke livet og mærke at jeg har, for at sige det mildt, pisse travlt. Det giver et kick og når så weekenden rammer, så nyder jeg den dobbelt.
Jeg ved godt, at du ikke har valgt selv og du heller ikke han nyde, at have fri når du har ondt. Men tag kameraet og ta’ billeder alligevel også selvom det er gråvejr. E.ks kan du hverdag tage en ting eller et træ og tage billedet fra samme afstand og i samme vinkel. Når der er gået en måned kan du se at der faktisk er sket noget. Jeg savner bare det lyset også selvom det er gråt. Du må tænke på, at det jo er mørkt når jeg tager af sted og det er mørkt når jeg kommer hjem, så nyd du at du kan tage billeder i dagslys.
Det blev vist en rodet affære, men det jeg vil sige Helle, det er, op med hovedet og se dig omkring, der sker noget hele tiden også selvom du ikke føler det. Inden længe kommer der masser af sne, og så er det pludselig forår igen.
Stort knus fra mig. 🙂
PS. Håber ikke du tager mig ”smøren” ilde op, du ved jeg mener dig det godt.
Catarina: Jeg tager dig det ikke ilde op, jeg er glad for din omsorg og at du overhovedet gider giver mig et spark, når jeg bliver for træls at høre på 🙂
Jeg har planlagt, at jeg vil tage et bestemt billede hver dag – tak for ideen 🙂
Samtidig har jeg faktisk fået lyst til at lave noget jule-halløj-agtigt – se hvor det hjælper, at blive sparket lidt. 🙂
Du er en skat og jeg er vild med dig – hyg dig 🙂
Kære Helle. Hvor jeg forstår dig. For selv den bedste hverdag kan føles for grå og “uinteressant”, når der ingen afvekslinger findes. Jeg kender det så udmærket fra mig selv.
Jeg kan blive så ked af det, når nogen siger til mig, at det må være dejligt at være førtidspensionist. Åh, hvor ville man gerne bytte! Ikke at have nogen form for social omgang er ikke spor sjovt i længden.
Når jeg på min egen blog skriver, at jeg bager o.s.v….så er det bestemt ikke altid, fordi bagværket er nødvendigt! Ofte er det ikke andet end selvopholdelses-drift. Jeg har vist selv givet udtryk for noget tilsvarende, som du gør nu …når man ikke selv kan komme omkring, når ens muligheder er begrænset…så findes der bestemt dage, hvor man bare har lyst til at sætte sig ned og tude. Og hvor man også gør det.
Det er en hel naturlig reaktion, som jeg tror mange pensionister, sygdomsramte el. andre har.
Jeg kan ikke trøste bedre end Carina lige har gjort det. Hun siger det fantastisk godt. Det er meget fine ord, hun giver dig.
Vil bare lige fortælle dig, at du har min fulde forståelse. Og så vil jeg da overveje selv at tage Carinas råd til mig.
Tak for dit fine og følsomme indlæg.
Nemlig… lige præcis sådan har jeg det også med mellemrum, men det er kun med mellemrum for som Johanne skriver så finder man på noget… Jeg har mine kager og kurser og bloggen ikke at forglemme. Jeg har også prøvet (og overvejer at gøre det igen) frivilligt socialt arbejde, men pga. min fortid som socialrådgiver er det svært for mig at “stoppe i tide” så jeg får let givet for meget, og så bliver det ikke en god og positiv oplevelse for hverken mig eller dem der gør brug af min indsats.
Det er sjovt, sådan har jeg det slet, slet ikke. Det er jo op til dig selv, at lave lidt forskel på hverdagen og weekend.
Jeg ser stadig frem til mine weekender, og synes der er forskel. Det er der selvfølgelig også på mennesker, men jeg tror, sagtens det kan lade sig gøre for dig, at finde glæden ved weekenderne igen. Måske det bare tager lidt tid. Jeg håber ihvertfald for dig, at du finder glæden ved hverdagene og også weekenderne og finder fred med, at du er den du er, med de evner, muligheder der nu er – lad være at se begrænsning, men vær glad for det, du kan. Rigtig god weekend.
Johanne: Jeg laver jo også forskellige ting – men kan ikke se på det anderledes end, at det er lidt her og lidt der – det er altså ikke arbejde – vel? Du beskriver det virkelig godt.
Kagekone: Jeg kan sagtens forstå, at du holder dig lidt fra det sociale – det er sikkert svært bare at betragte, uden at gribe fat i problemerne… og så er det for meget.
Deborah: Ja vi er alle forskellige. Der er selvfølgelig forskel, men jeg kan ikke rigtig finde ud af, at se forskellen for mig – jeg har jo ikke knoklet og trænger til at holde fri, jeg holder jo altid fri… fordi det er nødvendigt, men det gør det ikke festligere. Det hele bunder nok i, at jeg savner mit arbejde og mine kollegaer så meget…