– eller sådan noget lignende.
Ihvertfald synes jeg, at alle tanker har det med at vokse – og vokse – og vokse.
I nat var ingen undtagelse.
Jeg var vågen i nogle timer og jeg tænkte på indlæg til bloggen.
Jeg havde flere gode emner oppe at vende.
Faktisk havde jeg flere indlæg klar til udgivelse – ned til mindste detalje.
Heldigvis gad jeg ikke stå op og skrive i nat.
Nu er alle indlæg skrottet.
Det kan blive for intimt.
Det kan blive for privat.
Det kan blive for sort.
Det kan blive for meget.
Så jeg trækker vejret dybt og glæder mig over, at det blev ved tanken.
Her er startskuddet gået til en grå dag.
Ingen vind.
Kun en lille smule støvregn.
Nu kalder et afsnit af Inspektor Rebus og derefter Wallander – vejret passer perfekt til planerne, så jeg glæder mig allerede.
Måske følger en lille lur midt på dagen – jeg er endnu ikke rigtig vågen, faktisk var jeg nær ikke kommet ud af sengen, da vækkeuret ringede. Hvis ikke ungerne skulle op, så ville jeg ikke komme op før meget senere. Er jeg mon konverteret til B-menneske på mine gamle dage?
Nyd din dag 😉
0



Og du må nyde din. Det lyder hyggeligt.
Marina: Tak 🙂
Det kunne være du skulle have en b.blog – Fru Nielsens nattetanker……
Du kunne tage en lur med Banditten og jeg – han sover et par timer hver eftermiddag 🙂
Hos mig er det ikke nattetanker – men morgentanker. Når jeg vågner alt for tidligt, tænkes der i blogindlæg. Nogen gange skriver jeg og gemmer i kladde, for senere at finde ud af, at jeg er gået over grænsen for min privathed. Derfor bliver indlægget ikke udgivet.
Det er en meget svær balance.
Rebus og Wallander lyder godt – jeg plejer at falde i søvn, når de bliver sendt om aftenen. Nyd din dag og hils Emma.
Go’ fornøjelse med Rebus og Wallander…. Fik ikke lige det sidste af Wallander med i aftes, men det gjorde husbonden så for en gangs skyld,…. jeg har fået slutningen at vide…. siger ikke noget 🙂
Det er jo lidt ærgeligt at udgive en blog man fortryder bagefter – der er som johanne sir’ en balancegang. Ideen med kladden er jo god, for man har jo lyst til at skrive tankerne ned. Håber du fik en god lur 🙂
Måske jeg skulle gå over til at se krimierne forskudt – som du gør. Så kunne det være, at jeg altid fik slutningen med 🙂
Disse to er rigtig gode, synes du ikke?
Har du læst bøgerne med Rebus og Wallander? Jeg er i gang med min første Rebus, men den fænger ikke rigtig.
Jeg plejer også og se Wallander, men glemte det i går.
Håber du har haft en god dag og det fortsætter. Sov godt og prøv at sov i stedet for at tænke på blog indslag – jeg kender det for godt, men er ikke så flittig til at skrive som du.
Jeg håber du havde en dejlig dag. Jeg er først blevet A menneske efter jeg fik Christian, men nu er jeg til gængæld også A menneske med stort A. 🙂
Marianne: Den ville blive “saftig” 😉
Johanne: Jeg er gået i seng inden de starter, så jeg optager altid 🙂
Jette: Shhh 😉
Margrethe: Jeg skal bare ikke skrive om natten – om dagen fortryder jeg ikke 🙂
Conny: Jeg har læst alle bøgerne og jeg ELSKER Ian Rankins bøger om Rebus 🙂 – jeg elsker nuogså bøgerne om Wallander – for mig er Wallander Rolf Lasgård.
Gitte: Man skal jo kun skrive, hvis og når man har lyst 🙂
Catarina: Jeg har været A menneske hele mit liv – men efter min søvn er blevet dårlig er jeg blevet B menneske – mest fordi jeg ikke er udsovet om morgenen 🙂